Kvindens Samfundsstilling i Nutiden.

III.

I sit prisbelønnede Skrift fortsætter Leon Girauds om den amerikanske Kvindes Stilling.

Kvindebevægelsens Hovedpunkt er New-York og Massacuseths og hænger paa det nøjeste sammen med Negrenes Frigørelse. Allerede i 1833 var der to Søstre, Angelina og Sarah Grincké, som frigav deres Slaver og begyndte at virke for Kvindens Ret. De vandt dog liden Forstaaelse, men rejste i 1840 med Elisabeth Stanton til London for der at organisere de engelske Kvinder. Da de kom tilbage derfra, afholdt de Kvindemøder i de østlige Byer, idet de gik ud fra en Paragraf, som sagde, at man kun kunde beskatte den, som var repræsenteret, og allerede i 1848 udkom der en ny Lov, som gav den gifte Kvinde fuld Raadighed over sin Formue og sine Ejendele.

Ved Krigen med Sydstaterne gjordes der store Anstrengelser for at paavirke den offenlige Mening, især virkede Fru Becher-Stowe ved den berømte Bog „Onkel Toms Hytte”, men da Krigen endte, fik Slaverne ikke alene deres Frihed, men ogsaa Valgret, hvorimod Kvinderne, hvis uhyre Arbejde anerkendtes af alle, blev staaende uden Stemmeret og uden direkte Indflydelse paa Børnene. Man afviste dem kort og godt med den Paastand, at Tiden endnu ikke var moden dertil. Det, der imidlertid holdt Kvinderne vaagne til Samfundsarbejdet, var Alkoholismen, som skabte alle disse brutale Mænd og mishandlede Hustruer. Ved et Møde i Chicago sagde Anna Dichinson blandt andet: „Man siger til os, at vi skal bevare vor Magt ved at paavirke Manden i Hjemmet. Men ser vi ikke overalt paa Gaderne disse Mænd med slappede Ansigtstræk og vaklende som Følge af Drikfældighed i Kror og Kipper og disse samme Mænd er Herre over Hustru og Børn o. s. v.”

Intet Sted i Verden har Kvinderne udrettet saa meget mod Drikkeriet som i Amerika. De har som bekendt belejret Værtshusene og Udskænkningssteder, saa der er hele Stater i Amerika, hvor der kun findes Afholdsbeværtninger.

Desuden har Kvinderne arbejdet stærkt for at faa Indflydelse paa Valgene. Territoriet Wyoming, som allerede i flere Aar havde anerkendt Kvindens Valgret og Valgbarhed, blev i 1882 optaget i Unionen, hvilket igen gav Stødet til en stærkere Kvindebevægelse hele Amerika over. Senatet nedsatte et Udvalg, til hvilket alle Petitioner om Kvindesagen blev henviste. En Kommission blev nedsat, og i dens Betænkning hed det blandt andet:

„Man har sagt, at Kvindens Valgret maatte virke forstyrrende paa Hjemmet, men Erfaringen taler derimod. Der findes mange forstandige og begavede Kvinder, der lige saa godt som Mænd kan have en rigtig Mening om offenlige Spørgsmaal, og vi kan ikke indse, hvorfor den kvindelige Natur skulde tage Skade af, at de fik Ret til at afgive deres Stemmeseddel.”

Det gav Kvinderne mere Mod, de fik Lov til at møde i flere af Kongressen nedsatte Udvalg, hvorved de fik en gavnlig Indflydelse paa flere Lovarbejder.

Ogsaa vi Kvinder her hjemme i Danmark vilde finde det heldigt, om de Herrer Folke- og Landstingsmænd vilde indkalde sagkyndige Kvinder til deres Udvalgsmøder. Det vilde maaské spare de ærede Rigsdagsmænd en Del Arbejde, og det vilde maaské ogsaa give Lovforslagene en mere rummelig Form i de Spørgsmaal, der angaar Kvinderne, f. Eks. Kvindens kommunale Valgret og andre Sager.

Angaaende Kvindernes Virksomhed som Medlemmer af Retten i Wyoming, siger John Kingman;

„Saa længe som Juryen kun var besat med Mænd, var det ikke alene vanskeligt at faa visse Forbrydelser straffede, men Dommeren var næsten ikke i Stand til at faa Lovens Bestemmelser gennemførte imod Spil, Drukkenskab, Usædelighed og Optøjer. Men fra det Øjeblik, Kvinder fik Plads i Juryen, blev det helt anderledes. De følger opmærksomt Forhandlingerne, vejer bedre de afgivne Vidnesbyrd og de fremlagte Dokumenter og udviser i det hele en større Samvittighedsfuldhed i denne Virksomhed. Og hvad Orden og Sømmelighed i Retssalen angaar, er der heri foregaaet en stor Forandring til det bedre o. s v ”

Forfatteren slutter sit Skrift med en Meddelelse om de Embeder, som allerede er besatte med Kvinder, og de Stillinger, de indtager som Samfundsborgere.

Vi har nu givet vore Læsere et kort Resumé af dette lille værdifulde Skrift, som for Resten enhver selv bør læse.