Et Fredsmøde i København.
Det holdtes den 27de April i Simons Lokale, Kongens Nytorv. Kursusbestyrer Rasmussen indledede Mødet, og foreslog Konsul Stürup til Ordstyrer, hvilket enstemmig vedtoges. Derefter gaves Ordet til Folketingsmand Bajer. Han omtalte blandt andet det Butterfieldske Erstatningskrav, der havde været for i Rigsdagen sidste Vinter. Der var vist ikke mange i Befolkningen, som vidste, hvad dette egentlig var. Man bebrejdede Udenrigsministeren, at han var gaaet ind paa Voldgift nu, i Stedet for at man skulde bebrejde ham, at han ikke var gaaet ind derpaa for længe siden. Sagen er den, at under Revolutionen i Venezuela i Sydamerika var nogle Skibe løbne ind i St. Thomas Havn, Skibe, som mistænktes for at føre Kontrabande til de Urostiftende. Da et af Skibene vilde sejle bort uden at have Natpas, blev det beskudt fra St. Thomas Port. Ejeren. Butterfield, som mente at være blevet forurettet, gjorde Fordring paa Erstatning for den Skade, hans Skibe havde lidt. Denne Skadeserstatning vilde nu fra 1854, med Rente og Rentes Rente, løbe op til mellem 18 og 66 Millioner Kroner, hvis Fordringerne blev efterkomne. Sagen er nu overgivet til Afgørelse ved Voldgift, men dette burde være sket for længe siden.*)
Det, der for Tiden nærmest ligger Fredsvennerne paa Hjærtet, er Verdensfredskongressen i Paris, som begynder den 23de Juni, og en særlig Voldgiftskongres den 29. - 30. Juni, hvortil kun Rigsdagsmænd fra alle Lande indbydes. I Udlandet forbereder man sig rundt omkring til at sende Repræsentanter til disse Møder. I Belgien og i Rom afholdes Møder i den Anledning, og i Nordamerika gøres store Forberedelser. Fredsforeningen her, søger ogsaa efter ringe Evne at blive repræsenteret ved udstillede Genstande. Forhandlingerne paa Fredsmødet i Gøteborg, som er oversat og trykt paa engelsk og fransk, bliver sendt til Paris, ligeledes de to danske Oversættelser af Kants "Evige Fred", og det ved Kvindekongressen her i Fjor udkomne Skrift: "Er Fredsbestræbelserne Utopi"? Den smukke, hvide Fredsfane fra Stokkemarkekredsen, ogsaa kendt fra Kongressen i Fjor, bliver ligeledes sendt: den overstraaler vel den internationale Fredsligas Fane i Paris, men der er blevet, skrevet fra Amerika om en pragtfuld Fredsfane, som amerikanske Kvinder har syt. og den vil nok overstraale den danske.
Hovedformaalet med Mødet den Aften var dog at vælge et Udvalg, som sammen med flere andre kunde og vilde forberede et Møde til Sommer, hvortil, foruden alle Venner af Sagen her, ogsaa de i Sverig, Norge og Finland indbydes, som kommer herigennem paa Vejen til Paris.
Ordstyreren. Konsul Stürup, mente, at der burde først vælges en ny Bestyrelse for den københavnske Kredsafdeling.
Hr. Rasmussen trode, at de fleste Mennesker her i Landet var Fredsvenner, og det vilde ikke være saa vanskeligt at faa dem med paa den Sag, Fredsvennerne arbejde for. Københavns Befæstning er Humbug, det inses af flere og flere, selv af Officerer, hvis de højt turde sige deres Mening. Skulde København kunne forsvares, maatte det være ved en Fæstning til 130 - 40 Million Kroner. Vi skal derfor oplyse Folk om, hvilken Fare for hele Landet Fæstningen, som den nu snart fuldføres, er.
Hr. Lachmann trode ikke, at de Folk, som endnu ikke havde faaet Øjnene op for Fæstningens Uvæsen stod til at overbevise. Fredsforeningens Opgave her skulde det være, at oplyse om, at ude i Verden, rundt omkring i alle Lande, var der udmærkede og begavede Mænd og Kvinder, der anvendte alle deres Kræfter for at vise Krigens Ulykke og Fordærv. Han mente, at det vilde være af stor Betydning for os, at sende en Repræsentant ned til Kongressen i Paris, han vilde gerne bidrage sin Skærv til, at dette kunde ske, og opfordrede derved andre til at gøre ligesaa.
Efter at endnu flere havde haft Ordet, valgtes en Bestyrelse for Københavns Afdeling. Foreslaaede og valgte blev: Kursusbestyrer Rasmussen til Formand, Fru Rasmussen, Kasserer, Journalist Sundbo, Fra Bajer og Konsul Stürup.
*) Den amerikanske Regering har siden 1869 atter og atter henvendt sig til det danske Ministerium om denne Sag, for at faa den bilagt ved Voldgift.
