« Tilbage til søgeresultaterne

Haandbog for Dirigenter

« Se emneord

er en velkommen Bog, da der daglig dannes ny Foreninger, og især bør Kvindeforeninger anskaffe sig den. Kvindernes indelukkede Liv har jo ikke kunnet give dem Betingelser til med Sikkerhed og Bestemthed at være Ledere i Foreningslivet.


Bogen giver imidlertid Vejledning til mere end netop det at være Dirigent i en Forening. Den er ogsaa Haandbog for Talere, Forslagstillere og stemmeberettigede paa Generalforsamlinger og andre Møder; dog er den ikke bestemt for Rigsdagen eller kommunale Forsamlinger, som i Forvejen har deres bestemte Forretningsorden, men tager væsenlig Sigte paa at give Vejledning og praktiske Vink til dem, der ønsker med Orden og med virkelig human Hensynsfuldhed at dele Sol og Vind lige med Foreningsmedlemmerne eller de til Stede værende paa offentlige Møder.


Forfatteren Alb. Heckcher har forstaaet paa en sammentrængt og letfattelig Maade at give Læseren Besked paa alle vanskelige Spørgsmaal ved Ledelse af Foreninger og Møder. Da Bogen tillige er billig, vil vi anbefale enhver Kvindeforenings Bestyrelse hurtigst muligt at anskaffe sig den. Vi véd, at der i den senere Tid er dannet flere Kvindeforeninger ude i Landet; disse maa ikke forsømme at købe Bogen.



« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner