En ny Frisersalon!
Det er os altid en Fornøjelse i „Hvad vi vil” at omtale, naar en Kvinde har brudt sig sin Bane og startet en Forretning, og heldigvis for Kvinderne er det ikke saa helt sjældent, at det sker. Dobbelt fornøjeligt er det imidlertid at skrive om det, naar det er noget saa fint og kønt og dygtigt som her. Læg nøje Mærke til, mine Damer, at den Frisersalon, De bør benytte, ligger paa første Sal paa Hjørnet af Købmagergade og Walkendorfsgade, lige ved Posthuset, i Byens Midte.
Den 7de Marts aabnedes den af Frøken Ida Geschwendtner, en Dame, som har været 7 Aar hos Dronningens Hoffrisør, Hansen, paa Østergade, og der vundet sig en Kreds af Kunder, tør vi næsten sige, idet det ikke sjældent hændte, at en og anden gik sin Vej til en anden Dag, om hun ikke var til Stede; hun vandt disse Damer, ikke alene ved sin Dygtighed men ogsaa ved sit beskedne, forekommende Væsen. Naturligvis var dog Dygtigheden det afgørende.
Hun har udstyret sin Frisersalon som en lun og lækker lille Rede, hvor det kan være en hel Fornøjelse at sidde en Timestid eller en halv og lade sit Hoved ved et Champoingbad undergaa en rensende Behandling, for derefter af bløde, varsomme Hænder at faa sit Haar sat sirligt op; ingen skrigende og uskønne Farver saarer vort Blik, alt er Harmoni, fra de sorte med blaat Silkepelüsche betrukne Møbler til de crémefarvede Kniplingsgardiner.
Altsaa, mine Damer, lad Dem vaske, frisere, krølle, hvad De vil, et smukt Hoved sætter Skik paa hele Personen, men forsøm ikke at støtte denne ny Forretning, hvis Overhoved er en anerkendt Dygtighed.
Kvinderne bør støtte hverandre, det forstaar ingen i højere Grad end „Hvad vi vil”, som er rede til at træde i Skranken for enhver dygtig, kvindelig Næringsdrivende, og som er sikker paa, ved at gøre Publikum opmærksom paa disse, tillige at lægge et vægtigt Lod i Vægtskaalen for Kvindens Rettigheder - dem hun ikke har, dem hun i Fremtiden nok faar.
