Fredsadressen.
Naar dette Blad kommer vore Læsere i Hænder, har man i alle Blade læst Kongens Svar til Deputationen for Dansk Fredsforening. Men ikke alene Kongen nærer stor Sympathi for Fredssagen, ogsaa Konseilpræsidenten, Landstingets og Folketingets Formænd, alle har de udtalt deres Glæde over Haabet om en saadan Guldalder, da enhver Nation kan leve i fredeligt Forhold til sine Naboer og faa Lov til at anvende sine Kræfter og Penge paa Folkets og Samfundets Udvikling.
At Folket i Danmark i sig selv er fredelskende, har Adressens Underskrifter vist. Aldrig har man i Danmark set en lignende Kæmpeadresse. Den har
234,118 Underskrifter,
134,835 Mænd og 99,283 Kvinder, 26 pCt. af Vælgerne, af hele den mandlige Befolkning 12 pCt., af den kvindelige Befolkning 8 pCt. Der findes endog Valgkredse, f. Eks. i Aalborg Amt, hvor 84 pCt. af Vælgerne har underskrevet Adressen.
For denne Gang er Danmark fremmest i Evropa.