Afholdssagen som Kvindesag.
Naar jeg beder om Plads for disse Linjer i Deres ærede Blad, da er det, fordi det er min inderligste Overbevisning, at Afholdssagen er en saa stor, god og vigtig Sag, at jeg gerne ønskede, at mange Kvinder skulde faa Interesse for den, og at de skulde forstaa, hvor nødvendigt det er, at de ikke, som hidtil, er sløve for Sagen; ja, man hører endog ikke faa Kvinder, der spotte over Afholdssagen, idet de udtale sig om, at det vilde være daarlige Mænd, der ikke kunne drikke deres Snapse og Bajere, og at Mænd selv maatte vide, hvor meget eller hvor lidet de kunde taale, og at de vilde skamme sig over, om deres mandlige Slægtninge gik ind i Afholdsforeninger.
Mange af de Kvinder, der tale saaledes, vil i Fremtiden bittert komme til at fortryde, at de ikke gjorde alt, hvad der stod i deres Magt, for at formaa Mænd og Brødre til at gaa med i Afholdssagen, idet de, naar Drikfældigheden kommer, maa bære alle de sørgelige Følger, denne fører med sig, og selv om de saa nok saa meget fortryde deres tidligere Udtalelser, vil det i de allerfleste Tilfælde være en uoprettelig Skade, fordi naar Værtshuslivet og Drukkenskaben har faaet fast Tag i Mændene, er disse to i Reglen langt stærkere end Kvinden og slipper sjældent deres Tag. Og nu kommer alle de sørgelige Følger: Nød, Fattigdom, ulykkeligt Familieliv, Mishandlinger af Hustru og Børn er oftest en Følge af Mandens Drikfældighed, og kan saa Hustruen, selv om hun har begyndt Ægteskabet med den inderligste Kærlighed til Ægtefællen, vedblive at elske denne Mand? Nej, nej og atter nej; Agtelse og Kærlighed; maa gaa Haand i Haand, og er Agtelsen borte, vil snart Kærligheden følge efter.
Og hvorledes gaar det saa: Kvinden ønsker intet hellere end at blive befriet for disse daglige Ulykker, Manden er hende kun en Plage, men en Plage, hun i Reglen ikke kan blive befriet for, før Døden kommer som Hjælper. Er hun rask og arbejdsdygtig, vil hun kunne ernære sig selv, men Børnene, som der jo sjældent fattes, kan hun ogsaa sørge for dem? Og kan, i Tilfælde af Skilsmisse fra Manden, hun ikke risikere at miste i det mindste nogle af Børnene. Manden kan gøre Fordring paa dem, og før hun helt og holdent vilde overlade disse til hans fordærvelige Indflydelse, bliver hun i sit Slaveri, slider og slæber, dækker over Mandens Daarlighed, saa godt det lader sig gøre, altsammen for Børnenes Skyld.
Er hun af Næringssorger og al den anden Nød bleven svagelig, ja, saa har hun kun Fattighuset og det sørgelige Hjem at vælge imellem; ogsaa i dette Tilfælde vælger hun i Reglen det sidste, klyngende sig til det Haab, at det maaske kunde blive bedre, og at hun endnu skal faa lykkelige Dage, naar Manden blot kunde blive draget bort fra Værtshuset. Mange Exempler, sandfærdige, men sørgelige, kunde nævnes; men næsten alle har vist selv oplevet saadanne, saa jeg vil ikke dvæle herved.
Men dette vil jeg alvorligt og indtrængende lægge Kvinderne paa Sinde: gør al Eders Indflydelse gældende for at faa Mændene ind i Afholdsforeninger, benyt særlig Forlovelsestiden, da Manden jo gerne kun er tilbøjelig til at vise Lyssiderne, Skyggesiderne kommer frem senere ved det daglige Samliv. Men kan Kvinden i Ungdommen faa Manden til at ophøre med Brugen af Alkohol, vil han i de fleste Tilfælde ikke falde tilbage, da han snart mærker, at det udmærket kan undværes, og at han befinder sig langt bedre end den Gang. da Brændevin og bajersk Øl var ham en Nødvendighed; og da vil hun have udrettet en stor og velsignelsesrig Gerning, ikke alene først og fremmest for sig selv, men ogsaa for deres fremtidige Hjem, for Samfundet og for Fædrelandet.
Med disse Ord vil jeg til Slutning bede alle, og da særlig de unge Kvinder, at tage Sagen under Overvejelse, dernæst først selv gaa ind i en Afholdsforening, og saa senere faa Mændene med. Hvorledes hver enkelt skal bære sig ad for at opnaa et godt Resultat, er noget, enhver intelligent Kvinde bedst selv kender.
Vi har en stor Magt, lad os da bruge den i den gode Sags Tjeneste, lad os benytte alle Midler, der staa til vor Raadighed for at fremme Afholdssagen, det vil blive en Velsignelse for Samfundet, saa selv om vi ikke oplever at se alle Frugterne deraf, vil dog de Navne, der bar Sagen frem, med Taknemmelighed og Erkendtlighed blive mindet af kommende Slægter.
