Værd at lægge Mærke til.
I det finske Kvindesamfund „Unionen” holdtes forleden et Møde, hvor den kvindelige Læge Dr. Rosina Heikel indbragte et Forslag om Undervisning i Børnepleje. Man tænkte sig at oprette et Kursus i Børnepleje for dannede Kvinder, som efter endt Prøve udsendtes i Landet for at udbrede denne værdifulde Undervisning blandt Almuekvinder. Forslaget vandt stor Tilslutning. Der nedsattes en Komite med Forslagsstilleren i Spidsen for at sætte Sagen i Gang.
Ved samme Møde indledede Fru L. Hagman en Diskussion om Ønskeligheden af en Forandring i Loven angaaende Kvindens Ret til Formynderskab ogsaa for andre Børn end sine egne og om at forhøje Aldersgrænsen for Indgaaelse af Ægteskab, som for Kvindens Vedkommende i Finland er 15 Aar. Ogsaa her blev nedsat et Udvalg til at tage denne Sag under. Overvejelse.
Derefter diskutteredes om, i hvilken Udstrækning det er heldigt for Børn at deltage i offentlige eller private Fornøjelser, i Særdeleshed Aftenselskaber.
Miss Elisabeth Taylor rejste fra Winnipeg ifjor Sommer til Mackenzieflodens Delta, og fra den Expedition er hun netop vendt tilbage. Hun rejste ud alene, har været ganske alene paa sin Opdagelsesrejse og heldig fra først til sidst. Hun er den første kvindelige Opdagelsesrejsende, som er rejst til Polarregionen for egen Regning; og med saa megen praktisk Sans og Energi, at det vilde gjort en stærk Mand Ære, har hun udført sit Program og fuldendt sin Rejse til den nordligste Fæstning, der er i Hudson Bugt Kampagniets Besiddelse.