Nye Fredsforeninger.

Man har ment, at Fyen stod tilbage i Fredsbevægelsen; dette synes dog ikke at være Tilfældet. Der er i de sidste Dage dannet tre nye Fredsforeninger paa Egnen ved Assens, hvor Fru Johanne Meyer alle tre Steder holdt Foredrag.

I Køng havde der allerede ved Omsendelsen indmeldt sig flere Fredsvenner, som nu ved Afholdelse af Mødet den 12te Maj organiserede sig til en Forening, i hvis Udvalg blandt andre Højskoleforstander Kirkegaard og Dyrlæge Petersen kom ind, begge Mænd, som følger med i Tidens Spørgsmaal.

Søndagen den 14de afholdtes Fredsmøde i Ørsteds Forsamlingshus, hvor en meget talrig Forsamling havde givet Møde. Dertil bidrog maaske ikke mindst, at Stedets Præst, Pastor Petersen, i den Anledning havde forlangt at holde Foredrag efter Fru Meyer. Man vidste at Præsten, skønt en frisindet og elskværdig Mand i alle Maader, var en fanatisk Modstander af Fredsbevægelsen.

Fru Meyer holdt saa først sit Foredrag, hvori hun i korte og klare Ord viste Fredsvennernes Opgave. De vilde ikke flytte Landegrændser eller udviske Nationaliteter, men de vilde gennem Forstaaelsen af det ene Lands Betydning for det andet udvikle og arbejde for Broderkærligheden mellem Nationerne, og Foredragsholderen paapegede derpaa, hvilke Magter der maatte bekæmpes: de gamle Fordomme med Krigen som nødvendigt Onde, og de militære Byrder, der finansielt ødelægger Landet, saa alle andre Samfundsinteresser forsømmes, navnlig Børnenes Forplejning og de unges Opdragelse. Fru Meyers Foredrag hørtes med den største Interesse. Derefter besteg Hr. Pastor Petersen Talerstolen for at holde sit om samme Sag gennemtænkte Foredrag, der ikke skulde være noget Udfald mod Fru Meyers, men derimod et Angreb paa hele Fredsbevægelsen, som Hr. Petersen mente var imod Kristus, og som egentlig gik ud paa at stifte et antikristeligt Rige, idet Fredsvennerne mod Jesu Ord vilde have Fred paa Jorden. Jesus havde selv sagt: Jeg er ikke kommen for at bringe Fred men Sværd o. s. v., og I skal høre Rygter om Krig o s. v., ikke at tale om. at i den gamle Pagt bød Gud Jødefolket at slaa ihjel. Det femte Bud var fejl oversat, idet det hed: „Du skal ikke myrde”. Den enkelte skal ikke tage sig selv til Rette, og man skal ikke kriges eller slaas i personlig Vrede. I Historien vilde man se, at da Napoleons Økse fejede ned for Fode i Evropa var Folkene sunket i Vantro og Raaddenskab, men efter denne Tugtelse rejste Folkene sig.

Fredsvennerne prædikede vel Fred paa Jorden, men de prædikede ikke Kristus.

Fru Meyer besvarede med Ro Pastor Petersens ivrige Argumenter med, at man i vore Dage var steget til en højere Moral, ligesom vi nu ikke priste Blodhævn, saaledes priste vi ikke mere blodige Krige, og vor Tid kunde ikke mere lignes ved den Tid, da Folkene stod som døde Masser og lod sig flytte som Brikker af Fyrsterne. Nu var det Menneskerettighedernes Tid, og man kunde se hvor Folkene bøjedes imod hinanden, se Arbejderbevægelsen, Handel, Videnskab og saa videre. (Stort Bifald.)

Fru Meyer sluttede med at sige, at hvis Fredsvennerne ikke var kristelige nok, burde de, der følte sig kristne, jo netop stille sig i deres Rækker, og opfordrede Pastor Petersen hertil. Men da tog Pastor Petersen sin Hat og gik, efter dog først at have givet Fru Meyer Haanden og sagt: jeg kan nok sige Farvel til dem, thi de er dog vist et ædelt Menneske, der vil noget godt.

Derefter dannedes en Fredsforening med Gaardejer Lars Jørgen Larsen, Anders Klausen og Hans Andersen som det foreløbige Forretningsudvalg.

Saa endte dette bevægede Møde, og rimeligvis vil netop denne Meningsforskel hos de forskellige Foredragsholdere bidrage til, at de, der nu melder sig ind i Fredsforeningen er klarere og mere faste i deres Anskuelser.

I Skydebjerg dannedes ligeledes en Fredsforening efter Afholdelse af Mødet den 15de Maj. Der var stor Stemning for Fredssagen, og i det nedsatte Forretningsudvalg blev Gaardejer J. P. Lunde Formand.