Fagskole for Syersker.
De, der kender lidt til de kvindelige Fagskolers Virksomhed, véd, hvorledes der arbejdes og kæmpes indenfor deres Rækker for at hæve Medlemmernes Arbejde og Løn. Undertiden synes det, som om de fik Vind i Sejlene og førte deres lille beskedne Snække gyngende let over smule Vande mod Frihedens Land, hvor deres Ret som Mennesker skal erkendes og deres Arbejde vurderes; men ofte rejses Stormene og kaster den svagtbyggede Skude tilbage i Havnen, eller den kan atter ligge og drive og ingen Vegne komme, eller kastes mod Klipper og Skær, saa der maa begyndes forfra med bare Hænder og et forøget Arbejde.
At hæve de kvindelige Arbejderes Kaar er et fortvivlet og haabløst Arbejde, hvis der ikke snart kommer den eneste virkelige Hjælp, som kan give det Støtte - og heldigvis er denne Hjælp nu i Sigte, nemlig: Fagskoler.
Ingen har nogen Sinde forlangt, at unge Mænd skulde være Skræddere, Skomagere, Tømrere eller Murere uden at have staaet i Lære; men de stakkels unge Piger, de, mener man, er fødte saa geniale, at de kan være baade Kokkepiger, Syersker og Skræddere uden nogen Sinde at have haft en faglig Uddannelse - eller maaske i heldigste Tilfælde en 3 - 6 Maaneders Undervisning.
Hvorledes dette Forhold har demoraliseret de unge Piger selv og deres Ansvarsfølelse overfor et virkeligt Arbejde, kan enhver vel tænke sig, og hvilken Sorg og Anstrengelse har det ikke voldt den alvorlige unge Kvinde, som ønskede at være dygtig i sit Fag, naar hun har maattet føle, at hun i Grunden var en Fusker, eller ogsaa maatte hun nøjes med at udføre det ringeste Arbejde for en ussel Løn, der ikke var i Stand til at yde hende det nødvendige til det daglige Ophold.
Og dertil kom Samfundsopfattelsen af Kvindens sociale og politiske Umyndighed, som muliggjorde Arbejdsgivernes Hensynsløshed over for hende. - „Kvinden skal jo ikke leve af sit Arbejde,” er jo den almindelige Opfattelse; „hun har jo en Forsørger.” Den Tale høres saa ofte fra Arbejdsgiveres Side, saa naar hun blot for sit Arbejde faar nogle faa Øre, som hun kan anvende til Pynt, er hun meget fornøjet, mener man.
Om Vedkommende selv tror det, han siger, véd man ikke; men en Kendsgerning er det, at Tusinder af unge Piger maa ernære sig selv og atter Tusinder baade yngre og ældre Kvinder har meget ofte ogsaa Børn at forsørge.
Man maa derfor i høj Grad paaskønne Dansk Kvindesamfunds Virksomhed, der har bragt et Materiale i Stand, som belyser Syerskernes Kaar og viser Nødvendigheden af, at disse lønnes paa en bedre Maade. Dette kan imidlertid ikke ske, uden at de unge Piger faar en virkelig Uddannelse i deres Fag.
Vi aftrykte i vort forrige Numer Dansk Kvindesamfunds egen Indbydelse til Grundlæggelsen af en Syskole i Dameskrædderfaget, men vil gerne i Dag føje vore Ønsker til, at denne Plan maa blive realiseret. Lykkes Grundlæggelsen ved privat Initiativ, vil rimeligvis det offenlige snart med sine Midler træde hjælpende til, og vi har da et lille fast Punkt til at hæve de kvindelige Arbejderes Kaar, som snart vil bringe smukke Resultater.
Undervisningen skulde være gratis, saa man ser dog straks et positivt Resultat for de smaa Hjems Vedkommende. Der modtages baade smaa og store Bidrag, saa enhver, der blot kan yde lidt, kan ogsaa være med. Fru Sofie Toussieng, Dannebrogsgade l, 4. Sal, er Kasserer; hun modtager Bidrag og giver videre Oplysning om denne udmærkede Sag.
