Børnehjem.

I Nr. 20 af Kvindebladet har Hr. Børnehjemsforstander A. Kielberg bl. a. udtalt, at velordnede (større) Børnehjem efter hans Erfaring har Fortrin for de smaa Plejehjem, hvori Børn kan sættes for en billig Betaling.

Da jeg hører til dem, der gennem Erfaring er komne til den Opfattelse, at Børnehjem helst kun maatte benyttes som en Nødhjælp, der endda nu, efter at Loven om Tilsyn med Plejebørn er traadt i Virksomhed; maa være bleven saa godt som overflødig, men paa den anden Side altid er glad ved at blive bedre belært og opgiver min Opfattelse, naar jeg bliver overbevist om, at den er urigtig, tillader jeg mig herved for Sagens Skyld at anmode Hr. Kielberg om at fremsætte de Kendsgerninger, hvorpaa ban bar bygget sine herom handlende Erfaringer.

Da Hr. Kielberg taler om den „billige” Betaling, gør jeg paa Forhaand opmærksom paa, at dette Udtryk jo her maa forstaas i Sammenligning med, hvad det koster Samfundet at holde Børn i de velordnede Børnehjem - alt medregnet. I København og nærmeste Omegn vilde Betalingen for et Par Børn i Forhold til, hvad hvert Barn her koster paa et Børnehjem, ganske sikkert i Reglen fritage den ene af Ægtefællerne for paa anden Maade at deltage i „Kampen for det daglige Brød” og saaledes netop bidrage til at opretholde Orden og Properhed i Hjemmet og muliggøre et virkelig virksomt Tilsyn med Børnene. At dette lettere lader sig iværksætte med fem Børn end med femti, er vel aldeles uomtvisteligt. Her vilde de samme Penge ved at anvendes paa smaa Plejehjem - der jo nu er under offenligt Tilsyn - foruden at være bedre anvendte for Børnenes Skyld, endda bidrage til at opretholde og hygge en Del Privathjem.

Her er Kommuneskolerne saa gode, at man ikke bør stille større Fordringer til Undervisningen af de „ulykkeligt stillede” Børn, end hvad disse Skoler yder, og hvad den overvejende Mængde af de ikke ulykkeligt stillede maa nøjes med.

De Fortrin hos større Børnehjem, som Hr. Kielberg har nævnt, findes saaledes ikke her. Det modsatte er snarest Tilfældet.

For mig stiller det sig nu ganske vist saaledes, at der næppe kan være Væsensforskel mellem Forholdene her og dem ude i Landet i disse Henseender, lige som det vel ogsaa gælder overalt, at Smitstoffer - moralske saa vel som fysiske - er des farligere, jo flere Individer der findes samlede under ét Tag. Det skal dog slet ikke bedrøve mig af en erfaren Mand som Hr. Kielberg at blive belært om, at jeg, og de, der deler min Opfattelse af Børnehjemssagen, har taget fejl i vor Betragtning af disse Forhold. Jeg lover i saa Tilfælde, for mit eget Vedkommende i det mindste, Bod og Bedring.

Men indtil disse afgørende Oplysninger foreligger, er jeg rigtignok af den Mening, at næst efter Adoptionshjem er virksomt kontrollerede private Plejehjem for l-3 Børn, saaledes som de vil kunne faas for den Betaling, det koster at holde dem i større Børnehjem, af flere Grunde end her berørt langt at foretrække for Anbringelse i Børnehjem. At disse, for saa vidt de ikke kan nedlægges, helst bør bestyres af retskafne Ægtepar, deri er jeg enig med Hr. Kielberg.

Frederiksberg i Maj 1893.