Kvindelig Fremskridtsforening.

Som tidligere meddelt, vil Foreningen i Aar som i Fjor holde sine Sommermøder hver Mandag i Vodroflunds Have; men da der betales Entré til Haven, vil ethvert Medlem af Kvindelig Fremskridtsforening kunne faa gratis Adgangskort til hver Mandag hele Sommeren, naar de henvender sig herom til Kvindelig Fremskridtsforenings Formand, Fru Johanne Meyer, Naboløs 4, Kl. 12-1 eller 4-5.

Ædelt Vildt.

En Kvindes Roman. Af Ida Boy-Ed.

Selv til mit Barn sagde Legekammeraterne: „Hør du, vor Mama har sagt, at vi ikke maa lege med dig ” Jeg flygtede bort fra Byen. I en lille venlig By i det nordlige bosatte jeg mig og levede stille med min Sorg. Der forløb et Aar. En Dag paa en Spaseretur saa jeg et Ansigt, som forekom mig bekendt. Jeg maa have set det paa vort tidligere Opholdssted, i hvert Fald tilhørte det da ikke vor derværende Selskabskreds. Noget efter kom min Jomfru hen i Byens Modemagasin, og da hun forlangte Varer til mig, spurgte den ny Butiksjomfru: „Naa, skal Fru von Droste nu snart giftes med sin svenske Baron? Hindringen er jo ryddet til Side.” Min Jomfru fortalte mig det ganske uskyldigt. Hvorfor skal jeg fortælle alle disse pinlige Enkeltheder, det er nok, at inden ret længe vidste hele den lille By min „Historie.”

„Mariane!” udbrød Lindstrøm, „hold inde, fortæl ikke videre!”

„Saa tænkte jeg”, vedblev Mariane klangløst og med et tomt Smil i det blege Ansigt, „at i en lille By har den ene altid saa travlt med den anden, og at en ung, rig Kone, som staar alene, altid er mest udsat for Iagttagelse, der hvor hun er den eneste i sit Slags. Vi rejste altsaa til en stor By i Udlandet, til Florens, og i det smilende Italien fik jeg paany Lyst til at leve. Jeg betragtede nu det forefaldne mere roligt; Bevidstheden om min Uskyldighed hævede mig i mine Øjne, jeg huskede paa, at jeg kun var fem og tyve Aar gammel. Igennem min Bankier kom jeg i Forbindelse med det gode Selskab. Mit Navn, og min Rigdom endnu mere, aabnede mig de første Kredse. Jeg begyndte at glemme. Da - da lød en Dag den gamle Hvisken. En eller anden havde bekendte i Tyskland i den samme By, hvor min Mand havde ligget i Garnison. Denne nogen havde ganske uskyldig fortalt om den tyske Dame, som i denne Tid var det florentinske Selskabs Yndling, og nævnet mit Navn. Svaret, som fulgte, lader sig gætte. Aa, Verden er meget lille, og hele Verden har kun et Selskab.”

„Og jeg, jeg var Skyld deri!” stønnede han.

Mariane rejste sig igen, den stille Smerte i hendes Træk forvandledes til en flammende Vrede.

„Da havde jeg nok!” udbrød hun, da flygtede jeg herhen og skilte mig fra mit Barn, for at i det mindste hun kunde nyde sin uskyldige Ungdom. Forgæves! Menneskenes giftige Tunger forfølger mig ogsaa herhen, jeg er kun Vildtet, man jager til Døde. Men Dem spørger jeg, Dem, som er Skyld i Ulykken, hvorfra kommer De? Føler De ikke, at vi er hinanden for nær, selv om et Verdenshav laa imellem os?”

Ophidset traadte hun hen til Vinduet og lænede sin Pande imod det kolde Glas.

Der var længe stille i Værelset. Endelig sagde Aksel Lindstrøm blidt: „Vil De høre mig?”

Hun vendte sig om; han stod bag ved hende, og hans Blik gik forbi hende, udover Søen.

„Jeg kan gentage alt, hvad jeg har sagt før”, begyndte han, „thi min Gerning kan kun betragtes som en Drengestreg, og er som saadan tilgivelig. Dersom Følgerne altid skulde bestemme en Gernings Værd, saa kunde man lige saa godt jage Retfærdigheden ud af Verden. Jeg føler, at De baade kan og bør tilgive mig, men jeg føler ogsaa, at jeg har endnu uendelig meget at gøre godt imod Dem. Jeg hengav gerne mit Liv for at rense Deres, og med Glæde vilde jeg forsvare Dem imod en hel Skare Fjender. Men den Fjendeskare, som truer Dem, er ulegemlig, usaarlig og kan ikke ved sædvanlige Midler, ja, maaské slet ikke slaas af Marken. Og dog føler jeg Trang til at gøre mere end blot beklage Dem. Giv mig Tid til at fatte mig.”

Mariane smilte. Dette Smil saa næsten ud, som naar den stærke smiler over den svage.

(Fortsættes.)

Guldkuren.

Danmarks første og betydeligste samt den eneste af de kommunale Myndigheder her i Landet avtoriserede Kur for Drikkesyge og Morphinisme. Sanatoriet, Hollændervej l, modtager 1. Kl. Patienter til en moderat Betaling og meddeler nærmere Oplysninger. Victor Holmes. Guldkuren. København V.

Kvindelig Fremskridtsforening.

Som tidligere meddelt, vil Foreningen i Aar som i Fjor holde sine Sommermøder hver Mandag i Vodroflunds Have; men da der betales Entré til Haven, vil ethvert Medlem af Kvindelig Fremskridtsforening kunne faa gratis Adgangskort til hver Mandag hele Sommeren, naar de henvender sig herom til Kvindelig Fremskridtsforenings Formand, Fru Johanne Meyer, Naboløs 4. Kl. 12-l eller 4-5.