Tjenestepigen.

Redaktionen har modtaget følgende fra en Tjenestepige, og endskønt det er et Billede i lidt for mørke Skygger, saa tager jeg det dog, som det er givet.

Mine mangeaarige Erfaringer og mit nøje Kendskab til den københavnske Tjenestepiges Kaar siger mig, at hendes Skildring i Artiklen i talrige Tilfælde ikke er nogen Overdrivelse.

Det er paa Tide, at i alt Fald Tjenestepigens Arbejdstid forkortes.

Johanne Meyer.

Hvordan Dagen gaar for den københavnske Tjenestepige.

Hvad har en Enepige at varetage? Jo, hun maa være allestedsnærværende, thi hun er baade Tjener, Stuepige og Kokkepige og undertiden ogsaa Bydreng. Fra tidlig Morgen til sildig Aften, mange Steder til Klokken er baade 11 og 12, det mener hendes Foresatte, det er i sin fulde Orden, at hun arbejder. Som en Hund i sine Lænker er hun bunden til Klokkestrængen; hun maa straks træde frem, om hun saa er i Færd med at børste Kakkelovn. Hun skal holde ikke blot et eller to Værelser i Stand, nej, 5 à 6 Sovekamre foruden Spisestuen og alt, hvad der hører til et hyggeligt Hjem. Saa kommer Borddækning og Opvartning, det maa hun ogsaa besørge, Madlavningen ligeledes: først gaa i Byen og gøre Indkøb; falder det Fruen ind, skal hun gaa en halv Mil længer for at købe en Vare 2 Øre billigere, og Pigen maa spilde sin kostbare Tid og gaa den lange Vej, ja, mange Gange løbe for at naa hjem til Tiden, for der bliver jo ej taget Hensyn til, hvor langt borte Varerne er købt, men kun til Tiden, den forjagede Pige har været borte. Paa Trappen bliver hun modtaget: „Gud, hvor i al Verden har De dog været henne og gjort Indkøb?” - „Fruen sagde jo, jeg skulde gaa ud til. . . .” - „Ti stille og skaf nu bare Maden færdig til rette Tid.”

Naa, Maden bliver færdig, bragt ind og baaret om af samme Pige med Haaret ned i Øjnene og Sveden trillende ned ad de varme, stærkt opblussede Kinder. Hendes Haand ryster, thi den har haft det strængt for at blive færdig til Tiden, halv afvasket og halv smudsig, for til grundig Vask har der ej været Tid. Familien ser ej nøjere paa den af Arbejde elendige Pige, som er i sin bedste Alder og ellers aandsfrisk, men et Par fremmede Gæster, der dog har Medlidenhed med saadan en Enepige, udbryder: „Det er nok varmt ude hos Dem i Dag.” - „Aa ja, lidt.” - „Jo jo, der er dog noget for saadan en Pige,” henvender Gæsten sig til Fruen. - Fruen triumferende: „Ja, det er sandt, jeg laver saamænd altid Maden selv, ellers var den ikke til at spise, for Pigerne bærer sig jo ad, som de vil.”

Endelig bliver hun færdig med Opvartningen, men da er der ogsaa nok at varetage. Træt, forjaget og anstrængt maa hun dække Aftensbord Kl. 9; det gælder bare at skynde sig over Hals og Hoved for at blive færdig til Tiden, ellers er det alt andet end et mildt og venligt Ansigt, der møder hende, ikke at tale om alle de haanende Skældsord, der regner ned over saadan en ulykkelig Pige. Det er kun ringe Tak, hun faar i Belønning for sin Flid og Stræbsomhed. Hvilken Forskel mellem Mennesket og Dyret! Mennesket, som er skabt i Guds Billede, bliver af sin Næste udelukket fra alt, hvad der hører til Ære og Ret, medens Dyret bliver foretrukket og plejet med stor Kærlighed. Hun, som har fortjent et godt Ord, hører det aldrig; paa Unaadens Vej maa hun vandre sin tunge Gang; vi vil give hende Lov til at sukke dybt. Rettens Vej er ej endnu aaben for hende, men vi maa dog vente, det maa blive lysere for saadan en Kvinde, og hun maa komme fuldkomment til sine Rettigheder.

Naa, endelig bliver der spist til Aften, Pigen er bleven færdig og skal til at gaa i sin Seng. Pludseligt bliver hun ringet ind; det er saa mageligt bare at ringe. Pigen er jo en bunden Træl; hun maa være paaklædt halvtolv og følge de fremmede til den sidste Sporvogn eller, om ikke til Sporvogn, saa et eller andet Sted og hente en eller anden, der ej tør gaa alene. Hun er lige saa ung og lille, men der bliver ikke spurgt, om hun tør; hun skal gaa, om det saa skal koste hende Livet. Naar hun kommer hjem, skal hun endelig i Seng, men det er vist ogsaa paa Tiden. Nu tør saadan en foraset

Pige ikke en Gang lægge sig roligt til Hvile, kun med Angsten for at sove over sig, thi hun skal tidligt op næste Morgen og have alt i Orden, til Herskabet kommer op.

En Hviledag kender en Tjenestepige ikke.

Nu Pigens Kost og Levemaade? Maden er indelukket i Buffeten, hvor der kan være fuldt op af lækre Sager. Dog køber Fruen alene for sin Tjenestepiges Skyld et Stykke Mejeriost, som lægges paa Margarinemaden, eller den velsignede Hestepølse, som Københavnerne undertiden kan være i Besiddelse af. Er Pigen tørstig, da er Vandhanen aaben for hende. Det er alt noget, der nok skal give hende Kraft til at udføre hendes strænge Arbejde.

Lad os betragte hendes Paaklædning. Hvorfor er vor Hovedstad ikke i Besiddelse af lutter propre, skinnende rene, pæne Piger? Er der en Pige, der kommer til Hovedstaden og er nobel, varer det sjældent ret længe. Pigen er og bliver overlæsset med Arbejde, saa at hendes eget Tøj maa forfalde, hun maa ligne de fleste af dem, man ser med en Kurv paa Armen, snavsede og forrevne Klædningsstykker, af Udseende alt andet end en ordentlig Pige. Hun tør ikke gøre Krav paa Fritiden. Naar hun saa skal fæstes til saadan en Herlighed og ingen Ring har paa Fingeren, spørger Fruen først om hendes Anbefalinger. Er de udmærkede, udbryder Fruen: „Ja, De er godt anbefalet. Sig mig, er De forlovet?” Fruen skal straks gøre sig bekendt med Pigens private Forhold. Siger Pigen „ja”, er hun snart færdig de fleste Steder. Saa er der hundrede Ting i Vejen. Saadan en Pige, som er ordentlig og undertiden pænere i sit Væsen end selve Fruen, har vel nok Ret til at gøre Krav paa Friheden, som hun aldrig har ejet saa meget af, at hun kan tænke, hvor godt det er at være fri. Det var ikke en Smule for meget, at en Pige kunde være fri fra Kl. 8 om Aftenen efter at have haft gaaende og staaende Arbejde i 14 lange Timer og næppe en Time til at fortære sin Mad i. Hun bør have fri hver tredje Søndag fra Kl. 4. Derimod har hun fri hver anden Søndag, det vil sige fra 8-9 Aften, og da er det kun med Besvær, hun kan faa saa tidligt fri.

En kjøbenhavnsk Frue skulde blot en lille Stund føle de Baand, som en saadan forarmet ulykkelig Pige snæres af. Hun vilde vist være ked af det allerede den første Dag, end sige hun saa skulde leve saaledes i flere Aar. Er der nu ingen, der har Hjerte og Tanke til at arbejde for saadan en ulykkelig Kvinde som Tjenestepigen, der udelukkes fra Ære og Ret.

Snip.