Børnehjemssagen.
Ministeriet for Undervisningsvæsenet har i Samraad med Justitsministeriet nedsat en Kommission for at undersøge og udtale sig om, hvorvidt de foreliggende Samfundsforhold indeholder en Opfordring til Staten til i forøget Grad at tage sig af den opvoksende Slægts Opdragelse og eventuelt støtte de nuværende Børnehjem, og da paa hvilken Maade.
Dette kan ikke andet end glæde os, det er paa Tide, at Staten i ganske andet Omfang end hidtil tager sig af Børnehjemmene. Hvor smukt det er, at private Folk har baaret den Sag, saa er der dog noget vist demoraliserende ved, at Børnehjemmene paa en Maade er henvist til at leve af Almisser. Disse private Gaver, som i mange Tilfælde bliver givet i en god Mening og uden Fordring, fører dog i de fleste Tilfælde det med sig, at enhver, der giver nogle aflagte Klædningsstykker eller 2 Kr. til Børnehjemmene, mener at have Ret til at blande sig i Hjemmets Drift. Børnehjem bør som et andet Hjem have Lov at leve sit Liv i Ro. At der derimod er en bestemt Kontrol og et bestemt Tilsyn fra Statens Side, er noget ganske andet.
Kommissionen bestaar af Birkedommer Oldenburg som Formand, Borgmester Jakobi, Professor Torp, Politiinspektør Carsten Petersen, Pastor Lütken, Forstander L. Budde og Forstander Carl Christensen. Kommissionen synes at være heldig sammensat; især finder vi det heldigt, at man har taget to saa udmærkede Børnevenner med som Hr. L Budde og Hr. Carl Christensen, der i saa mange Aar har arbejdet i Børnehjemssagen. Kun havde vi gerne set et Par Kvinder med i Kommissionen, f. Eks. Frk. Augusta Fenger og Frk. Inger Pontoppidan. Frk. Fenger har som Kommunelærerinde et nøje Kendskab til Københavns Kommuneskolebørn og har saa ofte vist administrativt Talent. Frk. Inger Pontoppidan sidder som Forstanderinde for Børnehjemmet paa Vodrofsvej naturligvis inde med mange Erfaringer, som kunde være til Nytte.
Mærkeligt nok med de ærede Herrer, der sætter Kvinden saa højt og stadigt taler om hendes rige Evner som Børneopdrager, at de saa dog stadigt glemmer hende, naar der skal tages nogen som helst Bestemmelse angaaende denne samme Børneopdragelse eller Ordning af Sager, der gælder Skoler eller Opdragelsesanstalter.
