Bertha von Suttner.

Den Dame, hvis Billede vi i Dag præsenterer vore Læsere, er vel kendt over hele Evropa. Ogsaa her i Danmark har hendes Navn en god Klang, særligt iblandt Fredsvenner. Saaledes har mange Blade her i Landet bragt frem for deres Læsere hendes udmærkede Roman „Ned med Vaabnene”. Hendes gribende Skildringer heri af Krigens Rædsler og det uværdige i for civiliserede Mennesker i vore Dage at føre blodige Krige har sikkert ikke bidraget lidt til at aabne manges Øjne for Fredsvennernes berettigede Arbejde.

Vi har været saa vante til her hjemme at se vore Kvinder af de højere Samfundslag kun arbejde for Krigen, at det gør et dobbelt glædeligt Indtryk at se en saa højadelig Dame som Baronesse von Suttner, Datter af en Officer, at hellige sit Liv for Freden.

Bertha von Suttner fødtes den 9. Juni 1843, er en Datter af Feltmarchal Greve Kinsky, blev i 1876 gift med Baron von Suttner, som ogsaa er Fredsven.

Det var dog først i Aaret 1891, at Bertha von Suttners Navn blev kendt over hele Verden. I det militaristiske Tyskland saa hendes berømte Bog „Die Waffen nieder” Dagens Lys og i samme Aar var den kendt i hele Evropa og oversat i 14 Sprog. I denne Bog har hun i et Sprog, der baade fængsler og behersker, nedlagt hele sin Sjæls Tanke om Krigen. Nogle Maaneder efter Bogens Udgivelse deltog hun i Fredskongressen i Rom. Paa Kapitolium, hvor aldrig før nogen Kvinde havde talt, holdt denne tyske Baronesse paa rent Fransk en saa gribende Tale for Freden, at den talrige Forsamling af Delegerede fra alle Evropas Deputeretkamre var ude af sig selv af Begejstring. Allerede da meddelte hun, at hun i Østerrig havde dannet en Fredsforening, som paa en Maaned havde vundet 3,000 Medlemmer, og næste Aar haaber vi at have 30,000, tilføjede hun.

I 1892 begyndle hun i Berlin at udgive et Tidsskrift, som efter hendes berømte Bog hedder „Die Waffen nieder” og er Organ for Fredssagen.

Hvorledes Baronessen personligt ser paa Fredsarbejdet, faar man Begreb om ved at læse et Brev fra hende til et Fredsblad, der udgaar i Rom. Hun skriver deri blandt andet: „Fredsforeningerne har ingen exekutiv Magt, de bør udelukkende anvende deres Arbejde til at danne denne uimodstaaelige Magt, som er den offenlige Mening; denne skal paavirke Regeringerne, og da vil Staternes Forbund forene sig. Det er ikke paa Grundlag af Modstandernes Krav og Tvistigheder man bringer dem til at forriges, man maa løfte dem til et højere Synspunkt, hvorfra de bedre kan se Lidenheden af deres Rettigheder.”

Man ser, at denne storslaaede Kvinde har forstaaet Situationen. Krigen og Mordlysten er en Levning af Barbarismen, en Frugt af vor Smaalighed, vor Egoisme, og en Mangel paa Evne til at hæve os over Hverdagslivets Fataliteter. Derfor bør Fredsarbejdet lige som alle andre Humanitetsbestræbelser udgaa fra det Synspunkt, at den almene Folkeoplysning bør øges saaledes, at de sande menneskelige Følelser og den sunde Fornuft maa komme til at diktere vore Handlinger.

Ved sit ædle og modige Arbejde har Bertha von Suttner vist Vejen for vor Tids Kvinder med Hensyn til denne Opgave. I hendes Fædreland har hendes Eksempel virket, saa nu Tusinder af Kvinder, selv fra de højeste Samfundslag, følger hende.

Det er en stor Ære for en Kvinde, at hun, trods sin høje Stands Fordomme og sit Lands Militarisme har Mod og Kærlighed til denne store Sag, der skal befri Nationen fra de største Ulykker - Krigens Rædsler og Militarismens Byrder.