« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Kongressernes By.

Af: Nico Beck Meyer

« Se emneord

Den 19. Juli 1893.


Det gaar videre med Kongres paa Kongres. For Øjeblikket finder en af de mest interessante, den for Opdragelse og Undervisning, Sted. Heldigt er det, at Danmark gennem Sommeren har „Dansk Kvindesamfund”s Formand, Frk. Kristine Frederiksen, blivende herovre. Ved de store Skolekongresser vilde ingen dygtigere kunne repræsentere vort Land, og hendes Stilling som Sekretær i „The International Council of Women” giver hende særlig Betydning for de amerikanske Kvinder.


Der pyntes nu op i den Afdeling i „Manufactury Hall”, der er indrømmet Fredskongressen.


Tidsskrifter angaaende Fredssagen, Bøger, Billeder paa Væggene af Kvinder og Mænd, der har arbejdet for denne Sag. Der er allerede kommet flere Flag. Smukkest er det store, skjoldformede, som Kvindernes Temperance-Forening gav, et Flag til 50 Dollars. Derefter er det Flag, som den danske Fredsforening har givet, det smukkeste. Det er af den fineste Bannersilke og vakte stor Beundring.


Kongressen begynder den 2. August, og mange Berømtheder, hvis Navne er knyttede til denne vigtige Sag, ventes i den Anledning til Chicago.



« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner