Skolemødet i København.
(Fortsat.)
Et af de mest tiltalende Foredrag, der holdtes paa Skolemødet, var Rigsarkivar A. D. Jørgensens. I en overordenlig smuk Form sporedes den dybe Alvor i Spørgsmaalet om Historieundervisningens Forhold til den videnskabelige Granskning. Vil ikke denne have Indflydelse paa Historieundervisningen?
Lad det store menige Folk beholde sine Minder, er der mange, der mener. Taleren vilde finde det en Ulykke om vi fik to Historier, en for det menige Folk, og en anden for de mere oplyste; Historien maa være hele Folkets fælles Ejendom. Den Historie, vi læser nu, er ikke den overleverede, men det er den kritiske. - Hvitfeldt saa i sin Tid paa sin Maade, Holberg paa sin Maade. Vi i vore Dage fortæller Historie saaledes, at vi ser Personerne i sin Tids Lys. Vi fordømmer ikke den katolske Kirke, vi ser, at det blev en Redning for Folket, at der blev Enevoldskonger. Vi maa skrive vor egen Historie, thi den største Ulykke for et Folk er at faa sin Historie skreven af sine Fjender. Den videnskabelige Granskning bevirker en stadig Nedgang for de store Mennesker, den viser nu f. Eks., at Vilhelm Tell har slet ikke været til. Hvorledes skal en Lærer undervise, naar han selv bliver klar over saadanne Ting? Han skal sige Sandheden. Sandheden selv er større end en barnlig Fastholden af et Stykke Sagn som Historie. Et stormende Bifald lønnede Talerens i Form og Indhold lige udmærkede Foredrag. Skoledirektør Theisen bragte Taleren en varm Tak for Hr. A. D. Jørgensens Arbejde til Gavn for Skolen. At Foredragsholderen ikke alene var en kendt Mand, men ogsaa en elsket Mand, viste sig ved det levende Bifald fra Forsamlingen.
I et saa lille Blad kan vi desværre kun gengive meget lidt af ganske enkelte Talere. Vi maa endnu omtale nogle. Skoleinspektør I. Kirkegaard holdt et særdeles godt Foredrag om Statens Forhold til Privatskolen, som han for de mange Misbrugs Skyld ønskede et ganske anderledes Tilsyn fra Kommunernes og Statens Side. Forstandigt og anerkendende over for de private Skoler, forlangte han en Resolution vedtaget til Gunst for et stærkere Tilsyn. Mon her var Stemning for Hr. Kirkegaards Forslag. Desværre lod Bestyrelsen sig imponere af Folketingsmand Klaus Berntsens Opposition herimod, som mente, at det vilde være et Indgreb i Forældrenes Ret. Vi kan kun beklage, at Kvinderne ikke i dette Tilfælde traadte til. Mange af de private Skolebestyrerinder følte sig meget harmfulde over Hr. Berntsens Udtalelser og ønskede intet hellere, end at kunne faa Lov at faa deres Arbejde godkendt.
Fortsættelsesskolerne blev der ikke Tid til at forhandle. Der synes ikke at være den rette Forstaaelse af dem, idet man mente, det vilde drage de unge fra det legemlige Arbejde. Man foretrak Aftenskoler og forlangte uden videre, at den samme Lærer, der havde holdt Skole hele den lange Dag, ogsaa skulde undervise de unge om Aftenen. At dette var en fysisk Umulighed, viste dog en ung Lærer Højmark, som havde haft en Aftenskole med 40 unge Karle.
Ogsaa lodret Skrift havde et selvstændigt Møde, hvor Hr. Th. Jensen viste Betydningen af dens Indførelse baade i hygiejnisk og i pædagogisk Henseende. At det var naturligere for Børn at skrive lodret, kunde man se ved, at de smaa altid begyndte med stejl Skrift og meget nødigt vilde lægge den paa skraa; at en normal Stilling var sundere for Barnet end en skæv, var indlysende, men Hr. Th. Jensen mente ogsaa, at det sørgelige Resultat ved Rekrutternes Prøve og deres meget lille Færdighed i skriftligt at udtrykke sig i sit Modersmaal ene kunde tilskrives vor upraktiske Skrivemethode. Der var ikke naaet Færdighed nok fra Barnealderen.
Tilsidst viste Hr. Tegneinspektør Andersen Eksempler paa den sorte Tavle, hvor udviklende en saadan Anskuelsesundervisning paa Tavlen var. Hr. Andersen gjorde det saa smukt og morsomt, at Forsamlingen flere Gange udbrød i begejstret Bifald.
Festen sluttede med en køn lille Sexa paa halvtredje Tusinde Mennesker i Eksercerhuset, hvor Stemningen var udmærket. Der veksledes Haandtryk og munter Spøg med Venner og Bekendte. Derefter Dans. Alle var enige om, at Mødet var udmærket, og en lille Skillemur mellem Hovedstad og Land faldt atter her.
Skade, at slige Møder ikke ganske anderledes besøges af Mødre; de bør være i langt stærkere Grad inde i Skolesagen, end de fleste er.
