« Tilbage til søgeresultaterne

"Landsbysnak".

« Se emneord

„I den sidste Tid har jeg tænkt en Del over, hvordan det egentlig kan være, at de økonomiske Forhold paa Landet stadig bliver daarligere, trods Landboernes Sparsommelighed og Flid. Siden Mejerierne er komne i Gang, leverer vi Mælken paa Mejeriet, spiser dette hersens Margarine -; det er vist en Lækkerbidsken for mange at faa Natursmør paa sit Brød nu -, naar man 20 Aar tilbage havde sagt, at det vilde blive saadan, hvad tror du saa, der var blevet svaret? At vi Landbrugere Aar for Aar gaar tilbage i Velstand er noget, man med Bestemthed kan sige; men tror du, Jens, at Grunden dertil er, at vi lever over Evne?” -„Nej jeg tror ikke! Det er ikke hverken Dumhed, Udygtighed eller Dovenskab; thi intet Folk i Forhold til Størrelsen udfører saa mange første Klasses Landbrugsprodukter som Danskerne; at vi i nogen høj Grad skulde leve over Evne og derfor blive fattige, kan ikke være Aarsagen; mon ikke andre Samfundsklasser i højere Grad leve over Evne end vi? Men véd du, hvad jeg mener, der er Grunden dertil, Johannes? Det er, at alle vore Udgifter af enhver Art bliver større, medens Indtægterne bliver mindre. Vi har de store Skatter, først og fremmest Hartkornsskatten, den daarlige Toldlov, den høje Rentefod og meget mere at anføre som Grund til Landbrugets Aftagen i Velstand” -„Det er dog ikke Grunden, hvorfor Lavrids Mikkelsen maatte ombytte sin Gaard med en lille Ejendom”. -„Nej, det mener jeg heller ikke; han vilde kun leve flot og godt og slet ikke arbejde, og hans Kone stadsede det bedste, hun kunde, derfor gik det stadig daarligere for ham, naar Terminen kom; men det er Enkeltmands Værk; og fordi vi tør sætte et saadant Stempel paa Lavrids Mikkelsen, paa en enkelt Landboer, saa maa vi dog tage os i Vare for at give hele det danske Landbrug et saadant Stempel. Der trænges til mange Reformer paa Landbrugets Omraade”.



« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner