« Tilbage til søgeresultaterne

Johanne Overgaard,

Af: Johanne Overgaard

« Se emneord

som er vel kendt fra sin „højere Pigeskole” i Ny Kongensgade, har begyndt en Virksomhed, som vil kunne faa den allerstørste Betydning for Arbejderhjemmene, hvis den kan udvides saaledes, som Frk. Overgaard tænker sig det.


I sin højere Pigeskole har Johanne Overgaard allerede set smukke Resultater af sin Husgerningsskole. Med Lyst og Flid har de unge fra de heldigt stillede Hjem lært Madlavning, Vask, Strygning, Skrædersyning og Modepynt. Timerne er saaledes fordelte, at der ogsaa gives teoretisk Undervisning i Husholdningskemi, Næringsværdier og Sundhedslære samt Grundtrækkene i Børnepleje og Husholdningsregnskab.


Ved at se den uhyre Interesse, med hvilken de unge Piger i ganske kort Tid tilegner sig Færdighed i Husgerning og Madlavning, opstod det Ønske hos Frk. Overgaard at prøve sin Undervisning paa Piger fra fattige Hjem, hun tog derfor 10 Piger paa lignende Kursus i tre Maaneder ad Gangen. Resultatet overgik Forventningen; de unge Piger fra de smaa Hjem var mere arbejdsvante, saa alt det praktiske Arbejde faldt dem lettere.


Frøken Johanne Overgaard tænker derfor at fortsætte og udvide denne Side af sin Virksomhed, saa ethvert Kommuneskolebarn, der ønsker det, skal kunne faa et tre Maaneders Kursus gratis i Husgerning og Madlavning. Men at et enkelt Menneske eller privat godgørende ikke er i Stand til


at bære de Udgifter, der vilde blive ved en saadan Skole, følger af sig selv. Her maatte det offenlige træde til.


Kvindebladet „Hvad vi vil” har ofte omtalt det, efter vor Mening, upraktiske i, at der indrettedes Køkkener paa alle Kommuneskolerne. - Frøken Overgaard har fundet Formen, og et privat Initativ, som det hun har sat i Scene, vil da i alle Tilfælde være værd at prøve, før Kommunen sætter sig i Udgift med Skolekøkkener.


Frøkenen, hos hvem man helt igennem sporer Pædagogen og den omhyggelige og forstandige Lærerinde, har en saadan Interesse for alle de praktiske huslige Ting, at det er intet Under, at de smaa Piger føler sig som Fisken i Vandet ved en saadan Vejledning. Selvfølgelig har Frøken Overgaard sikret sig de bedste Lærerinder i de specielle Fag; men vi vil lade Frøkenen selv tale, hun siger i sit Program:


Naar en Plan skal lægges for Uddannelsen af en praktisk dansk Almuemoder, maa man efter min Mening være meget varsom med at optage Udlandets Former for Husgerningsundervisningen. I de Lande, hvor denne Sag er optaget, er den begyndt ad privat Vej med Støtte fra Rigmænd og Kommune. Hvert Land sine Skikke. Det bedste er derfor at arbejde paa Grundlag af de lokale hjemlige Forhold. Et efter dette Grundprincip anlagt, de to sidste Vintre gennemført Kursus i praktisk Husgerning for Døtre af de bedre Samfundsklasser har haft et saa overraskende godt Resultat, at et 3 Maaneders Kursus efter min, paa indvunden Erfaring grundede, Overbevisning, vil kunne give Almuebørn, der i Reglen i Forvejen er noget arbejdsvante, et Begreb om og en Færdighed i almindelig Husgerning, tilstrækkelig til, at de kunne paatage sig en Tjenestepigeplads i et mindre borgerligt Hus.


Det er jo ikke Meningen at gøre de unge Piger til Specialister i Kogekunst, Skræddersyning etc., Maalet er mere det at vække deres Sans for disse Brancher, at give dem en Idé om og et Greb paa det grovere og finere huslige Arbejde, tillige med et Grundlag af praktisk og theoretisk Kendskab til Husvæsen, som senere ved Øvelse og Erfaring kan forøges.


De praktiske Fag paa et saadant Kursus bør efter min Mening være disse: Madlavning, Vask, Strygning, Lapning og Stopning, Rengøring, Skræddersyning, lidt Modepynt, samt Anvisning til Gardin- og Portiere- Ophængning.


De, i store og klare Træk meddelte, theoretiske:


Husholdningskemi (Næringsstoffernes Værdi etc.), noget Sundhedslære, Grundtrækkene af Børnepleje og den elementære Børnehavegerning (forskellige Lege og Beskæftigelsesmaader), Husholdningsregnskab o. l.


Jeg har i Programmet medtaget Tilvirkningen af en mandlig Habit, Benklæder, Vest og Jakke, da jeg véd, at der kan spares uhyre meget ved, at Mændenes og Sønnernes Dagligdragter og Arbejdstøj forfærdiges i Hjemmet. Jeg har set Eksempel paa, at dette Arbejde er blevet gjort særdeles nydeligt af en dygtig og flittig Husmoder, der vel havde gode Anlæg for Syning, men ikke havde faaet særlig Uddannelse heri, hvoraf jeg slutter, at det ikke kan frembyde store Vanskeligheder for de unge Piger at lære denne i økonomisk Henseende saa taknemlige Haand-Færdighed.


Jeg foreslaar, at Børnene selv spiser den af dem lavede Mad, da det vilde grænse til Inhumanitet at lade de fattige og sultne Børn lave Maden uden at mættes. Da disse Børn tages fra fattige Hjem, maatte det personlige Undervisningsapparat helst ydes dem. Jeg havde tænkt mig som tilstrækkeligt: et stort, mørkt, langærmet Bluseforklæde af Bomuldstøj, 2 Køkkenforklæder af Gulvkludetøj, et Par Lædersko og et Par Trætøfler. Stoffet til Forarbejdelsen, af Kjolerne og Mandsdragten maatte ogsaa leveres dem, enten som Gave eller fra Handlende eller de offenlige Fattig-Anstalter. I de sidste Tilfælde vilde der for Syløn indvindes:


for 20 Bomuldskjoler à l Kr. 50 Ø. - 30 Kr.


for 10 Mandsdragter à 5 Kr. - 50


i alt - 80 Kr.


Der kan paa et 3 Maaneders Kursus sys en Bomuldskjole og en Hvergarnskjole samt en mandlig Dragt. Som det nedenfor anførte Overslag viser, vil der medgaa ca. 33 Kr. til Materiale for hvert Barn (af det billige Hvergarn og Klæde), af gode stærke Stoffer ca. 51 Kr. Naar man tager i Betragtning, at den unge Pige for disse Penge faar 2 Køkkenforklæder, l Bluseforklæde, l Bomulds- og en Hvergarnskjole, et Par Træsko samt en Habit til en af Hjemmets mandlige Medlemmer, forekommer det mig at være vel anvendte Penge i Godgørenhedens Tjeneste. Ved Undervisningens Slutning gives der Eleverne en Anbefaling eller et Vidnesbyrd, de kunne derved opnaa bedre Pladser, og deres to ordentlige Kjoler vilde da komme dem godt til Nytte.


Tøjet, der udfordres til Øvelse i Vask, skaffes ved, at hvert Barn den ene Lørdag Eftermiddag medbringer en Pakke Tøj, som derpaa i Ugens Løb vaskes, stryges og istandsættes for at faas helt og rent hjem med den næste Lørdag. Eengøring læres ved Lokalernes og Inventariets Renholdelse.


Skal Husgerningssagen knyttes til Kommuneskolerne, maa den med Forringelse af Resultaterne i andre Discipliner optages de to sidste Skoleaar, 12-14 Aars Alderen, hvor Børnene efter min Mening ikke ville formaa at passe Læsningen med Flid og Interesse under det ikke ringe Forbrug af legemlige Kræfter, som de huslige Fag, navnlig inden Vanevanthedens Stadium, medfører. Ved Tillæg af et Aars Skolegang vil man ikke naa Hensigten med Undervisningen i Husgerning, nemlig, at de fattigste Børn drage Nytte deraf til Hjemmenes Forbedring, thi deres Forældre kunne ikke underholde dem et helt Aar efter endt Skoletid og trænger til den Bifortjeneste, de kunne erhverve, I Kommuneskolerne sætter en stor Del ret velstaaende Haandværksfolk og Detailhandlere deres Børn, og det vil væsentligst blive disse, der faar Gavn af det tillagte Skoleaar. Det er en Selvfølge, at det kun kan være til det Gode, at ogsaa disse Pigebørn lære Husgerning, men i Hjem, hvor der er Tanke for at spare paa Skolepengene, vil der sandsynligvis i de fleste Tilfælde være en dygtig Husmoder, af hvem Døtrene oplæres til Orden, Sparsommelighed og almindelig Hjemmesyssel. Hvis Uddannelse i Husgerning bliver almindelig i alle Samfundsklasser, hvad der er Tilløb til i de forskellige Lande, og hvad jeg her hjemme efter Evne virker for, vil disse Hjem med Lethed kunne ofre en rimelig Betaling for Døtrenes videre Oplæring i huslig Retning.


Naar jeg søger at gennemføre et 3-Maaneders Kursus inden Husgerningsspørgsmaalets Afgørelse, hvad Kommuneskolerne angaar, er det, fordi jeg af Erfaring véd, at Resultaterne af et saadant vil give et tilstrækkeligt Grundlag til jævnt fremadskridende Udvikling i huslig Dygtighed for den unge Tjenestepige og vordende Fattighjems Moder. Jeg anser det for at være af den yderste Vigtighed, at det bliver de mest trængende af Kommuneskolens Børn, der høster Gavn af Husgerningsundervisningen, hvilket ikke vil blive Tilfælde, hvis Skolegangen forlænges et Aar, medens jeg paa den anden Side ikke tror, at Eleverne i 12-14 Aars Alderen ville være legemlig stærke nok til at tage fat for Alvor og med de behørige Kræfter, og dette i endnu mindre Grad, naar Hoved-Interessen, hvad rimeligt er, skal forbeholdes de egentlige Skolefag. - Af de 10 Elever, med hvilke jeg begyndte mit Kursus den 1. Juli, har allerede de 3 faaet Stedfortrædere, de maatte „i Plads” - til Skade baade for dem og Pladsen - da deres Fædre blev arbejdsløse. De unge Piger paa mit Kursus arbejder med saa frisk en Glæde og lægger Kræfter til med saa udmærket Humør, at hver Lektion har Fremgang til Følge; hvis det bliver mig muligt at gennemføre dette Kursus, vil jeg kunne fremlægge tilfredsstillende og overtydende Resultater til Støtte for mine Udtalelser om denne Sig. Saaledes ser Timesedlen ud. (Se pdf.)