Plejehjem og Børnehjem.

I hvor nøjsom jeg end ellers er, saa maa jeg dog tilstaa, at der ikke er ret meget i Hr. Thisteds sidste 2 Spalters Indlæg, jeg ikke kunde have Lyst til at modsige. Naar jeg nu alligevel ikke gaar nærmere ind paa hans mærkelige Betegnelse for Betydningen af det store Lærermødes Udtalelse, hans Spørgsmaalstegn ved almen anerkendte Kendsgerninger, hans Ihærdighed for at paaskyde mig Bevispligten for en Paastand, som han selv og ikke jeg har fremført, hans grundløse, nedsættende og uretfærdige Omtale af Præmieringssystemet, der jo dog paa saa mange Omraader har vist sig gavnligt, hans overfladiske Bedømmelse af alt Tilsyns Overfladiskhed - saa er det dels fordi jeg antager, at Kvindebladets Læsere ogsaa uden min Paavisning kan se, hvor vovede disse Udtalelser er, dels af Hensyn til Bladets kostbare Plads.

Derimod tør jeg ikke stole paa, at Læserne endnu kan huske, hvad Hr. T. har skrevet om det, han nu skriver, at han „ikke har skrevet en Stavelse” om. I Nr. 32 skrev han: „De Principper, efter hvilke Børn tiljævns opdrages her i vort Fædreland, udmærker sig mest af alt ved Planløshed. Det, der skulde samle, det, der skulde danne Personligheden, det mangler”. Her lægger Hr. T. jo aabenbart Hovedvægten paa Udvikling af Personligheden. Og naar han ved Siden heraf skriver, at han langt foretrækker Opdragelse i større Børnehjem (i Storflok) for Opdragelse i Plejehjem, kan saa noget tænkende Menneske faa andet ud af det, end at han maa mene, at Opdragelse i Storflok er bedre tjenlig til Udvikling af Personligheden end den enkeltvise Opdragelse i smaa Plejehjem? Men det var netop dette, jeg paaviste.

Det er rigtigt, at jeg anser det for overdrevent og uberettiget at kræve en bedre Opdragelse og Oplæring for de Børn, der er fødte paa Livets Skyggeside, end der kan blive de paa Solsiden fødte Børn til Del. Naar de at faa samme Kaar som disse i Barnetiden, bør de - og vi med - være tilfredse. Har jeg ikke Ret heri, da har jeg tabt min Sag og skal ikke føre den videre. Men da jeg antager, at langt de fleste forstandige Mennesker er enige med mig i dette Stykke, bliver jeg ved mit, indtil man viser mig, at det er urigtigt.

Forstaar jeg Slutningen af Hr. Thisteds sidste Stykke rigtigt, mener han, at Børnehjemmene egentlig kun skal opdrage de mere „vanskelige” forældreløse og forladte Børn, det vil vel sige de vanartede, og han mener da, at til dem hører de allerfleste Plejebørn; „i de mindre vanskelige Tilfælde og undtagelsesvis”, mener han, kan Plejehjemmene nok gøre Fyldest. Jeg mener nu, modsat, at i saa Fald vilde Plejehjemmene blive Reglen og Børnehjemmene Undtagelserne. Men endda vilde jeg finde det meget uheldigt at bunke et halvt hundrede „vanskelige Tilfælde” sammen under ét Tag, og jeg forstaar saare godt, at forstandige Folk har ganske overordentlig store Betænkeligheder ved at give sig i Kast med Oprettelsen af saadanne Børnehjem. At Hr. T. har haft saadanne Betænkeligheder, har derfor ikke i ringeste Maade forundret mig. Paa dette Punkt er vi endelig enige.

12/9 93

M. Lazarus.

Hermed betragter vi denne Diskussion for foreløbig sluttet.

Red.