Fru Matilde Bajer.
Det er almindelig bekendt, at alle de nye og bedste Tanker om Kvindens Frigørelse her i Danmark knytter sig til det Fredrik Bajerske Hus; men det er maaske ikke alle bekendt, hvor stor en Del Hr. Bajers elskværdige og tænksomme Hustru har i hans utrættelige Virksomhed. Vi vil derfor i Dag bringe vore Læsere Fru Matilde Bajers Billede, ledsaget med en hjertelig Tak for hendes Deltagelse i vor Sag.
Det er ofte blevet sagt af Kvindesagens Modstandere, at de, der raabte paa Kvindens Rettigheder, i Almindelighed var gamle Jomfruer, hvis Sind var bleven bittert i Skuffelsen over at maatte forblive ugifte. Hvor fejlagtig en saadan Slutning er, vil ses af, at Tanken om Kvindens Menneskeret er kommen fra Mænd, der har fundet Kærlighedens Lykke i Samlivet med en Kvinde. Netop Sjælenes Sympati og Hjerternes Samklang i det daglige Liv er, hvad der har bragt Mænd til at harmes over Loven. Og det har vist sig, at jo højere Manden staar i Udvikling og Intelligens, jo mere ilde til Mode føler han sig ved, at Loven hjemler ham denne plumpe Ret over den Kvinde, han elsker.
Eksemplet har vi i Stuart Mill i England og Fredrik Bajer her hjemme. Det er i den ægte Kærlighed mellem Mand og Kvinde, at den intellektuelle Side af Kvindesagen har faaet Liv. At den senere er bleven og nu er et økonomisk Spørgsmaal, det kender alle.
Fru Matilde Bajer er i sit Hjem hyggelig og elskværdig som faa, hun er den ømmeste Moder og den mest huslige Kvinde. Smaa Indtægter og et Hjem med seks Børn har tvunget hende til den strengeste Økonomi. En medfødt Arbejdsiver og et sjældent Flidstalent gør hende det dog let at holde Huset ved Lige. Alt Børnenes Tøj besørger hun selv syt i Hjemmet, lige som hun altid selv har læst Lektier med Børnene. Nu er flere af Børnene voksne, men selv da de var smaa, havde Fru Bajer altid Tid til, trods den strengeste Pligtopfyldelse i sit Hjem, at deltage i Møder og Samfundsanliggender.
Folk kan komme til Fru Bajer, naar hun staar i den største huslige Travlhed, er det noget, der angaar sociale eller politiske Sager, saa er man velkommen, og Fru Bajer forsikrer Gæsterne med den elskværdigste Mine af Verden, at det netop er hende en Behagelighed at blive forstyrret - thi det forfrisker og styrker Sindet, siger hun, at blive løftet op fra de dagligdags Tanker til et videre Syn. Det er Fru Bajers Styrke, at hun forstaar, at ethvert Hjem har, foruden det at have sin egen Opgave, ogsaa en Samfundsopgave; derfor har hun altid kunnet oplive og trøste sin Mand, naar Hr. Bajer mangen Gang blev forknyt i den politiske Kamp. Fru Bajer tror paa Idealernes Sejr og kan ikke tvivle - denne Tro er et med hendes Naturel.
Det er faldet i det Bajerske Huss Lod at gaa i Spidsen for de nye Sager, der er fremme i Tiden. Saaledes blev Dansk Kvindesamfund stiftet i deres Hus. I Genéve var der nemlig dannet en international Kvindeforening, hvori Fru Bajer var det første danske Medlem. Meningen med denne Forening var at arbejde for, at Kvinden ikke længere skulde være Mandens Undergivne, men gøres ansvarlig for sine egne Handlinger og sin egen Skæbne. Den 24. Februar 1871 samledes da en lille interesseret Kreds af Mænd og Kvinder i Bajers Hus for at danne en Kvindeforening paa dansk Grund, og Ægteparret Bajer satte hele deres personlige Varme ind paa Sagen. Fru Bajer blev Formand og Frk. Caroline Testmann Sekretær. Om sidstnævnte siger Hr. Bajer i sin Beretning: Der traadte en Kvinde til, uden hvis energiske Arbejde og aldrig trættede Tjenstvillighed Sagen ikke vilde være naaet frem; thi der blev nok at kæmpe mod baade uden fra og inden fra. Latter og Spot uden for Foreningen og Misforstaaelse og Frafald inden for. At Dansk Kvindesamfund voksede frem og fik en stor Betydning, er bekendt af vore Læsere. Samme Aften, Foreningen stiftedes,
drøftedes Planen om Oprettelse af en kvindelig Læsesal, for at Kvinderne kunde faa uhindret Adgang til Blade, Tidsskrifter og Bøger. Ogsaa dette lille Frøkorn, der den Aften blev nedlagt i den nye Kvindeforening ved Hr. Bajer, ikke alene spirede, men voksede til et mægtigt Træ. Thi, som man véd, er den kvindelige Læseforening i København, Amagertorv 10, en af de smukkeste Læsesale i Norden, og tæller med sine 1000 kvindelige Medlemmer en anselig Kreds af oplyste Damer, der i deres Forening aldrig forgæves søger udenlandsk og indenlandsk Litteratur og Blade. Hvor stor en Betydning dette har haft for Kvindesagen vil enhver forstaa.
Der er imidlertid en Ting, der særlig er Fru Bajers Hjærtesag, og det er Fredssagen. Havde Ægteparret Bajer lidt Spot og Haan for Kvindesagen, saa blev det endnu værre, da de ogsaa bragte Fredssagen frem her hjemme. Utopier, Fantasterier var de Ord, man slængte efter Hr. Bajer, og man fik sig en ret hjærtelig Latter bag Hr. Bajers Ryg over „den store Tanke”: Fred mellem Nationerne. Nu var Fru Bajer utrættelig. I Tide og i Utide talte hun til Venner og Bekendte om den Sag, og naar Fredsforeningen, som bestod af nogle faa Mennesker, holdt sin Generalforsamling, hvortil der da mødte 3 eller 5 Medlemmer, og Hr. Bajer afgav sin Beretning om Fredssagen i Udland og Indland med en Højtidelighed og Omhyggelighed, som om Forsamlingen bestod af Tusinder, da bredte Fru Bajer sig foran sin Mand, som om hun repræsenterede de mange, saa med kærlige og forstaaende Øjne paa ham, som vilde hun sige: tal Du kun, der kommer nok den Dag, da de hører dig; thi Du har alle ædle og gode Magter i dit Følge.
I Aar blev Fredsadressen underskrevet af 234,318 Mennesker og paa Delegeretmødet i Kolding i Juni var mødt Delegerede fra 112 Kredse i Danmark. Dansk Fredsforening talte nu 15,000 Medlemmer. Hertil behøves ingen Kommentar; men Fru Bajer skal ikke have mindst Tak, fordi hendes Hjertes Følelse blev tro mod hendes Mands Tanker.
Fru Bajer er ved Siden af den travle Husmoder den oplyste Kvinde, der følger Politiken i alle Enkeltheder; hun er i Bestyrelsen for Fredsforeningen, Kvindelig Fremskridtsforening og Den fri Syskole, og altid et paalideligt og aktivt Medlem.
Fru Bajer har utallige Venner og vistnok slet ingen Uvenner.
