Videregaaende Undervisning.
Med Oktober Maaned begynder Kandidat I. Borup atter i Aar sin „Undervisning for Viderekomne”. Ved dette Foretagende er der mindre lagt an paa Mennesker, der senere skal gøre deres Kundskaber indbringende og derfor helst maa være udrustede med jet Eksamensbevis, end for dem, der tørster efter Kundskab for Kundskabens egen Skyld, Trang til Forøgelse af deres positive Viden, en Trang, som finansielle Hensyn ofte hindrer dem i at tilfredsstille. Og saadanne Mennesker byder Kandidat Borups Foretagende i Sandhed alt, hvad man kan ønske sig.
Meier Goldsmith udtaler et Sted: „Hver Gang man med Ro og Anstrengelse lærer noget, kommer der en lykkelig Følelse over en. Det er sandt, at naar man lærer noget, uegennyttigt, af Kærlighed, er Sjælen til Gæst hos Guderne og spiser ved deres Bord. „At Goldsmith ikke har sagt for meget, at hans skønne, geniale Lignelse netop træffer noget, centralt i Menneskeaanden, det véd enhver, der har fornemmet selve det: lære noget, selve det: at føle sin Hjerne arbejde som Nydelse, og alle de, som endnu ikke har gjort denne Erfaring, kan vi kun raade til at forsøge derpaa. Og en bedre Lejlighed til at begynde end „Undervisning for Viderekomne” vil ikke let tilbyde sig. Den pekuniære Ydelse er ringe, Tiden er næsten efter enhvers Behov, idet der baade er Formiddags- og Aftenundervisning, Disciplinerne saa forskelligartede, at der maa være noget for enhvers Smag, idet de omfatter ikke alene fremmede Sprog, Geografi, Kunst-, Litteratur- og Verdenshistorie, men ogsaa Fysik, Kemi og Matematik.
Kandidat Borups Kursus har nu bestaaet i to Aar under voksende Tilstrømning. Besøget fra første til andet Aar voksede fra 138 til 218.