« Tilbage til søgeresultaterne

Smaaskrifter.

« Se emneord

Blandt den Masse af Smaaskrifter, der ser Dagens Lys, og som jo kan have mere eller mindre Betydning, vil vi gøre vore Læsere opmærksom paa nogle, som i alt Fald ikke bør gaa os forbi.


Carl Fred. Jensen, som er velkendt af Kvindesagens Venner, har udgivet en lille Piece, som hedder: „Hvordan vi kommer ud af de strænge Tider i Danmark”. Titlen er lang, men hans Vejledning er sammentrængt i en kort og let læselig Form. Vejen, Forfatteren anviser, er Organisation af alle, der har den fælles Interesse at komme ud at Uføret, og det er efter hans Mening ikke saa meget ny Love, vi trænger til, som - Mennesker, Personligheder og Karakterer. Men dette livsfornyende Blod maa suges op af Folkebunden, maa aandes ind i Sjælen gennem Ordet i Tale og Skrift, siger Forf. og citerer Verset:


„Læs med Flid, ti Læsning føder Tanker, Tanker vokser frem som Straa og grønne Ranker, Straa og Ranker skyder Blomst og sætter Kærner, Kærner sikkert imod Hungersnøden værner.”


Bogen koster 50 Øre.


Arbejdets Riddere er en historisk Skildring af Arbejderbevægelsen i Amerika af Fernando Linderberg og peger ligeledes paa Betydningen af Organisation. Enhver, der interesserer sig for Arbejderbevægelsen, bør eje den lille Piece, da det kaster Lys over vort eget Arbejde her hjemme at se Kampen derude. Det er først i det 19de Aarhundrede, at der i Amerika spores en Arbejderorganisation. Den første Strike iværksattes 1802 af Skrædderne i New-York. Naturligvis endte den med Nederlag og Fængsling. Grundlæggerne af Riddernes Forbund saa snart Nødvendigheden af en Arbejderstatistik, for at det kunde oplyses, hvorledes Forholdene virkelig var. En af dets Førere hævdede ved et Møde: „For at Mennesket i Arbejderen kan komme til sin Ret, maatte Arbejdet indskrænkes til 5 Dage om Ugen. 5 Dage til Arbejde, l Dag til de menneskelige Interesser og l Dag til Gudsdyrkelse.”


Hr. Linderberg fortæller livligt og kønt og med stor Sympati for de nødlidende og forurettede.


Et tredje lille Skrift er af religiøst Indhold og hedder „Kristendom og Theologi” af J. Bakke. Forfatteren vil vise, at en levende Tro paa et evigt Liv ingenlunde kræver, at Forstanden lukkes ude. Han siger: Folk, der gaar i Kirke, burde ikke lade Forstanden blive ude, men bruge baade sine Tanker og sin Fornuft.


Theologien med dens Dogmer har Forfatteren intet tilovers for, men han hævder, at Folk i Virkeligheden ikke véd noget om Livet efter Døden.


Bogen har i alt Fald den Betydning, at den vækker til Selvtænkning, og det er vel netop ogsaa det, vi trænger mest til i vore Dage.