Plato om Kvindens Stemmeret.

(Efter det engelske.)

Faa af Forkæmperne for Kvindens Stemmeret tænker vist over, hvor udtømmende denne er bleven drøftet af Plato i hans „Republik”, hvori han holder paa den absolute Ligestilling mellem Kønnene i det offentlige Liv og kræver en og samme Opdragelse for Mand og Kvinde. Hans Syn paa denne Sag var ikke alene foran hans Tidsalder, men selv i vor Tid har man endnu ikke virkeliggjort hans Ideal.

Han tager dette Emne grundigt og alvorligt op, begynder med Skabningens Analogi og beviser ved at pege paa Forskellen mellem Jagthunden og Gaardhunden, hvorledes deres Natur er blevet forskellig ved forskellig Dressur og at Kvinderne ikke maa udelukkes fra noget. Dersom de er blevet svagere, bør man behandle dem som en svag Mand over for en stærk, simpelt hen ved at paalægge ham mindre Arbejde. Det er det første Punkt. Spørgsmaalet om Styrke og Svaghed er her det gældende; det er ikke en guddommelig Orden, som intet formaar at forandre.

Efter at have fastslaaet, at dersom vi behandler menneskelige Væsener som andre Skabninger, saa er der ingen Grund til at tro, at de ikke gensidig skulde i Følge deres Begavelse og Dygtighed dele Arbejdet imellem sig. Plato siger, at det er umuligt at bruge Handyret og Hundyret til det samme Arbejde, hvis de ikke er dresseret paa samme Maade, og dersom Kvinder skal paalægges de samme Pligter og det samme Arbejde, maa de have den samme Opdragelse. For Eksempel som de atheniensiske Mænd blev oplært i Musik og Gymnastik, saaledes maatte ogsaa Kvinderne opdrages. Thi hvad man betragter for den mest passende Opdragelse for det ene Køn, bør ogsaa betragtes for den mest passende for det andet. Det er det andet Punkt, at dersom der ingen Grund er til at afslaa Kvinden at dele Arbejdet med Manden, saa er der heller ingen Grund til at nægte hende samme Opdragelse. Er hendes Natur skikket til at arbejde i noget og ikke i andet, er Manden og Kvinden hinanden lig i noget, men ikke i alt - Altsaa hvad - med Hensyn til militær Tjeneste?

Dette Spørgsmaal er udkæmpet i vore Dage. Beviserne mod at give Kvinden Ligestilling med Manden er, at dersom Plato betragter ethvert Menneskes Arbejde bestemt til at passe for hans Natur, og Manden og Kvinden er forskellige, maa han ogsaa anvise dem forskellig Plads. Til Svar paa Platos Syn paa Forskellen i Funktion kan bestemmes ved Forskellen i Naturen saa langt som det særegne Arbejde. For Eksempel: tag nu de offentlige og de politiske Pligter; det er ikke tilstrækkeligt Bevis paa de to Køns Forskel i Arbejdsevne.

Nej, det maa prøves med den Del, der tager Del i Regeringen. Det er ikke nok at bevise, at der er Gradforskel, thi Kvindens Opdragelse og Arbejde har saa længe været underordnet Mandens, saa hun maa blive svagere baade i fysisk og aandelig Henseende. Fordi hun er svagere end Manden, er der jo ingen Grund til at undlade at give hende Del i offentlige Sager, thi der findes jo mange svage Mænd blandt vore offentlige Politikere eller Regenter; de mister dog ikke deres Stemmeret. Platos Anskuelse gaar ud paa, at Mand og Kvinde bør have den samme Opdragelse.

Men der er et Punkt, som Plato ikke kan komme over, og det er Militærtjenesten; det er ogsaa det Argument, der ofte høres mod Kvindens Stemmeret nu, at naar de ikke kan slaas for deres Fædreland, saa skal de heller ikke have Medbestemmelsesret i Regeringssager. Dette er imidlertid ikke nogen rigtig Forstaaelse af Arbejdets Deling.. Nogle tjener deres Fædreland med Musklerne andre med Hjernen. Det vilde være lige saa uretfærdig som at sige, at Mænd burde ikke have Indflydelse paa Regeringen, fordi de ikke satte deres Liv i Vove ved at føde Børn. Desuden vil Fremtiden, at hverken Mænd eller Kvinder skal føre blodige Krige.

I Opkrævning af Skatter gør Staten ingen Forskel paa Mand og Kvinde. At Plato ikke kunde se andet, end at Militærtjenesten gjorde Forskel, er ikke underligt, naar man betænker, at han skrev det fire hundrede Aar før Kristi Fødsel, det er mere mærkeligt, at han kunde hævde Kvindens Ligestilling, da han dog ikke kendte Nutidens Kvinde, men derimod dømmer efter den atheniensiske Kvinde i Oldtiden.