Kvinden som Haandværker.
Da der baade i "Kvinden og Samfundet" og nu nylig i Højskolebladet, som ogsaa tidligere i "Hvad vi vil"- er anbefalet Kvinderne at oplæres i Haandværk, der nævnes saaledes Snedkere, Bogbindere, Guldsmede og Urmagere, har det meget undret mig, at Frk. Kirstine Frederiksen, der er saa godt kendt med de amerikanske Forhold, ikke her har anbefalet Kvinden at lære Bogtrykkeri, da det dog vilde være et Arbejde, der vilde betale sig en hel Del bedre end de ovennævnte. Vi ved jo, at der i Amerika gives kvindelige Bogtrykkerier, hvorved kun Typografinder har Arbejde, et saadant Bogtrykkeri var netop til Stede ved den store Kvindekongres i Washington forrige Sommer, og vakte almindelig Beundring, og opfordrede ligefrem Kvinderne til at uddanne sig, ogsaa i denne Retning. Oprettelsen af et kvindeligt Trykkeri her i Landet vilde vist ikke høre til de uudførlige Ideer, men det vilde opfordre flere til at lære Typografi, hvilket ingenlunde vilde være uoverkommeligt. At Kvindebladene og de kvindelige Forfattere vilde lade deres Skrifter trykke paa et saadant Trykkeri, vilde jo kun være den ligefremmeste Ting, var der først et kvindeligt Bogtrykkeri, vilde der nok komme flere.
Saa er der Boghandelen, en saadan kan godt forestaas af en Kvinde, og et Par Steder i Landet er det Tilfældet, maaske flere Steder. Det maatte ogsaa kunne anbefales Kvinder at være Forlæggere, at have Forlagsret, da vi alle ved, at det er en Forretning, der betaler sig brillant, og der vil kunne findes Kvinder, der baade eje den nødvendige Forretningsdygtighed og nødvendige Kundskaber til at kunne forestaa en saadan.
Idet jeg anbefaler Kvindesagens Venner at tage disse Vink under Overvejelse, skulde det meget glæde mig, om disse Spørgsmaal maatte blive drøftede ved nogle af de nær forestaaende Kvindemøder.
