Fru Ragna Nielsen

er vel kendt her nede i Danmark. Paa den mest stilfærdige Maade og i den skønneste Form faar hun i sine Foredrag sagt dybe Sandheder; der er Ild i hendes Tale, og Tilhørerne følger hende lige som aandeløst for ikke at miste et eneste Ord af de rige og originale Tanker, hun har at byde sine Tilhørere. Hvem husker ikke hendes Opfattelse af „Bygmester Solnes”s Kvindeskikkelser, med hvilken Sjælekendskab hun udtalte sig. Men Fra Ragna Nielsen er tillige Pædagogen, der - ikke docerer for sine Tilhørere - men drager dem opad til et klarere Syn, medens hun appellerer til deres egen Tænkeevne.

Og Fru Ragna Nielsen har naat den Lykke at faa rig Anvendelse for sine Evner, thi hun sidder i en meget stor Skolevirksomhed i Kristiania. Det er den største Fællesskole der, hvorfra der udgaar et ikke ubetydeligt Antal kvindelige og mandlige Studenter. Selv siger hun, at Fællesskolen ikke alene er den mest økonomiske, men ogsaa den mest naturlige, men frem for alt, at den har den højeste Betydning i sædelig Henseende. Raaheden afslibes og Sentimentaliteten dør en fredelig Død i Fællesskolens sunde Luft. Man skulde undersøge, om ikke Grunden til Kvindernes svage Konstitution laa i en unaturlig Opdragelse, og hun mener, at da ikke alle unge Piger er svage, saa er det urimeligt, at hele Skoleordningen rettes efter de sygelige unge Piger. Hendes Elever har givet et lysende Eksempel ved deres Examen artium.

Dog mener Fru Ragna Nielsen noget mere med Fællesskole, end det, hendes egen Skole er. „Thi,” siger hun, „ved Fællesundervisning forstaar jeg en Skole, hvor der gaar Piger og Drenge af alle Samfundsklasser, hvor Ministerens Datter sidder ved Siden af Arbejderens Søn og er Kammerater og Venner, og da jeg anser Ministeren og Arbejderen lige uundværlige i Samfundet, saa finder jeg, at den enes Barn ikke skal have større Fordele end den andens.”

Da den nye Skolelov blev vedtaget med Skoleraad for Folkeskoler i Norge, blev Fru Ragna Nielsen valgt ind i dette Raad. Desuden er hun i Styrelsen for den pædagogiske Forening i Kristiania.

Ikke mindre kendt er hun ved sit Arbejde for Kvindens Stemmeret i Norge, og hun har gjort et meget betydeligt Arbejde baade i Skrift og i Tale som Formand for „Norsk Kvindeforening” i Kristiania.

For al social Fremgang mener dog Fru Ragna Nielsen, at Grundlaget og det eneste sikre Middel bliver - en anden Opdragelse af de Unge, hvorfor hendes talrige Artikler i Tidsskrifter og Blade væsenlig behandler pædagogiske Emner, igennem hvilke man dog altid føler, at det er de Unges sande Frihed og Lykke, hun kæmper for.

Derfor føres hun ofte ind paa det sædelige Spørgsmaal imellem de Unge, og forlanger samme Moral for Mænd som for Kvinder. I Debatten 1886 om Kroghs „Albertine” tog Fru Ragna Nielsen ivrigt Del og lod sig ikke afskrække af Samfundets bornerte Opfattelse, som i Kristiania gik saa vidt, at Chefen for Justitsministeriet, daværende Statsraad Sørensen, ytrede, at Kvinder, som kunde læse „Albertine”, selv maatte være uanstændige. Fru Ragna Nielsen skrev da en udmærket Artikel om, at Blufærdighed og Uvidenhed var et og det samme Begreb for den gammeldags Opfattelse og blev da kaldt Uskyldighed, og hun kalder Kristian Kroghs Bog et reformatorisk Arbejde. Mange af hendes Venner blev bange, og hun modtog baade mundtlige og skriftlige Udtalelser om, at nu kunde hun gerne lukke sin Skole, hvem vilde betro hende sine unge Sønner og Døtre. Men Skolen blev ikke lukket, den stod netop efter den Tid sikrere og fastere end før.

Fru Ragna Nielsen har en Egenskab, som er af højeste Betydning for den, der vil udrette noget i Verden: hun er ikke bange. Naar hun føler sig kaldet til at handle, sidder hun ikke først og beregner Følgerne. Hun er en værdig Banebryder for Kvindens - eller rettere, Menneskehedens store Sag

- Kvindesagen, og faa har i Norge sluttet sig mere inderligt til Camilla Collets store Arbejde end hun.

Fru Ragna Nielsen er født i Kristiania 17. Juli 1845 og er Søster til Stortingsmand V. Ullmann. *) Moderen hørte til den rigtbegavede Dunkerske og Hansteenske Slægt og hendes Morbroder var den for sin Skarpsindighed og Intelligens velkendte Advokat Dunker, som altid blev betroet de vanskeligste Processer. Baade som Talere og Skribenter udmærker Familjen sig, saa Veltalenheden og den klare Tanke er hende medfødt. Men den særlige Opgave, som bliver givet ethvert nyt Medlem i Slægterne, og hvortil den enkelte altid selv maa lægge sit personlige Arbejde, den har Fru Ragna Nielsen vist, at hun ikke agter at gaa uden om. At hun maa faa Lykke til at realisere sine store og skønne Idealer om en ny Opdragelse for de Unge, det ønsker hendes mange Venner ogsaa i Danmark.

*) Oplysningerne er tagne efter „Biografisk Album”, udgivet af finsk Kvindeforening.