Tobakrøgning.

Da Redaktionen af Kvindebladet „Hvad vi vil” ikke hylder den gamle Frase: „Vi alene vide”, saa har vi naturligvis ogsaa beredvilligt aabnet Bladets Spalter for Hr. Karl Fred. Jensens Udtalelse mod Tobakrøgning Ikke fordi vi anser Sagen om at ryge Tobak eller ikke for saa betydningsfuld, at Bladet bør føre Polemik herom, men fordi der er en Side af denne prædiken Afhold, som jeg mener, i Virkeligheden er Overfladiskhed.

Saa længe Tobakrøgning ikke fra videnskabelig Side er erklæret sundhedsfarlig, saa synes jeg, det faar blive den enkeltes Sag, hvad enten det er Mænd eller Kvinder; mig forekommer det lige saa uvæsenligt, som om Folk drikker Kaffe, spiser Frugt, Kage eller Syltetøj.

Derimod synes den økonomiske Side af Sagen at have større Betydning, og Hr. K. F. Jensen siger, at for de Penge, vi ryger op her i Danmark, kunde vi bygge 350 nye Skoler à 33 ½ Tusind Kroner eller lønne 4,000 Lærere eller koste og klæde 50,000 Børn.

Det er nok muligt, og det lyder jo meget kønt; vi kunde spare endnu mere, hvis vi lod være at drikke Kaffe og spise Kage og afskaffede al Luksus. Vi kunde indskrænke os paa mange Maader; vi kunde afskaffe alle Instrumenter i Husene. Klaverer, Harmonier, Violiner, som dog kun for største Delen opelsker Dilettanter Følgen af at gøre al tilsyneladende Luksus i Pengeværdier, vil i sine Konsekvenser føre Folk ud i den pure Materialisme og gøre Livet til en underlig, poesiløs Tilværelse.

Vi kender denne Røst i Arbejderbevægelsen. Misforstaaelsen af Arbejderens Fordringer. Mange misforstaar Socialismen saaledes, at de mener, Ligestillingen skal indføres paa den Maade, at nu skal alle gaa i Vadmelskofter og kun leve af Brød og Margarine, som den fattige Arbejder, hvorimod vor Mening er, at alle Mennesker skal have lige Ret og Adgang til Samfundets Goder, Mad, Klæder, Undervisning, Opdragelse, Kunst og Videnskab, ganske efter de Evner og Kræfter, de er udrustede med fra Naturens Haand, ingen Kløft imellem Klasserne og Menneskets Forædling er det fælles Maal.

Naturligvis kan den første Beskyldning aldrig ramme K. F. Jensen, der altid har vidst at stille sig i Kampen for det ædle i Menneskelivet, men vi tillader os at spørge, om han ikke i sin personlige Opfattelse af Selvfornægtelse let kan glide over i Aandløshedens bundløse Uføre, som vi kender fra Pietismen: „rør ikke og smag ikke.” - Mon det ikke er et helt andet Sted, Afholdssagen maa begynde?

Jo - Kampen for Ædrueligheden, vil der svares, den er værd at kæmpe for, skaf os tænkende Mænd, der kan overvinde Drankerlysten, saa bygger vi Samfundet op - eller Kampen mod den modbydelige Prostitution, den lovbeskyttede Usædelighed, vor nationale Skamplet, hvorved Staten udsteder Privilegium til at sælge Kvinder; det er en værdig Kamp.

Jeg mener, at de, der arbejder for disse Sager, gør vel og bør have Tak for deres Arbejde; men det er dog endnu kun en Plasken paa Overfladen og berører ikke Samfundets Grundskade: det brødefulde i Ægteskabet uden Tanke og uden Ansvar at sætte Børn i Verden. - Det er Kvinderne, der maa blive tænkende og forstaa dette grulige Ansvar, de paadrager sig ved at føde Børn tvertimod deres naturlige Tilbøjlighed med en drikfældig eller brutal Mand, der det ene Øjeblik mishandler dem for i næste Øjeblik at forlange deres Kærtegn.

Se, her synes at være en Afholdsag, i Forhold til hvilken Tobaksrygning og andet er som lutter Snurrepiberi, hvorpaa der ikke maa spildes nogen Energi.

I Amerika er denne Sag om Afholdenhed i Ægteskabet kommen frem ved de kvindelige Læger. Ved de grufulde Erfaringer, der er gjort paa Hospitalerne med de ulykkelige Hustruer, hvis Legeme aldrig er i Hvile, og som aarlig sætter et Barn i Verden, og som ved Nattevaagen og en brutal Mands Fordring er reducerede til Dyr og ender med at føde Idioter i Stedet for normale Mennesker.

Her trænger vi til Afholdsfolk, fordi det virkelig sædelige Forhold mellem Mand og Kvinde, det er Fundamentet, hvorpaa hele Samfundet hviler, og Fødsel af sunde Børn, der er Frugten af Sympati og sand Kærlighed, er de eneste Magter, der kan bygge et nyt Samfund.

At det væsenlig er Kvinderne, der maa begyndes med, er en Selvfølge; de maa lære at forstaa, hvad det vil sige at være Moder i dybeste Forstand, og gid vi her kunde faa en Afholdsbevægelse. Fik vi den, da vilde sikkert alle andre Afholdssager være overflødige.