Kvinderne og Afholdssagen.
Idet jeg udtaler min fulde Tilslutning til Artiklen i Nr. 11, vilde jeg gerne tillade mig at tilføje endnu et Par Bemærkninger om denne Sag.
Naar man taler om Kvindernes Stilling til Afholdssagen, faar man ofte det Svar, at den Sag jo ikke vedkommer Kvinderne, for de drikke jo ikke. Nej, ganske vist er Antallet af fordrukne Kvinder forholdsvis ringe her til Lands; men selv om Kvinderne endnu ikke er inde paa Drankerbanen, saa er de dog godt bundne af Drikkeskikken, og det er særlig den, Afholdssagen vil til Livs, da den er Begyndelsen til det store Samfundsonde, som knuger vort Folk saa haardt.
Jeg vil derfor henlede Kvindernes Opmærksomhed paa Bajerskøllet, som nu er blevet en saa almindelig Drik i Familierne, at det drikkes af alle, baade store og smaa. I mange Familier drikkes aldrig andet Øl end Bajerskøl; Børnene blive altsaa vant til at se denne Drik sidde til Højbords i Hjemmet hver Dag, og komme derved til at betragte den som hørende til det daglige Brød; selv faa de i en meget tidlig Alder Lov at drikke det og vænnes derved til det. Dette kan blive farligt for Barnets Fremtid, da der kan lægges en Spire hos Barnet, som kan voxe og blive saa stor, at den vanskelig lader sig udrydde; og det kan maaske engang i Tiden komme til at rette bitre Bebrejdelser mod Fader og Moder, som lærte det at drikke.
Hensigten med disse Linjer er derfor at aabne Kvindernes Øjne for den Fare, de derved udsætte deres Børn for. Enhver vil jo dog indrømme, at Forældrenes Exempel har stor Indflydelse paa Børnene, og at det Indtryk, Børnene modtager i Hjemmet, aldrig udslettes. Selv om den stadige Nydelse af Bajerskøl maaske aldrig vil blive til nogen egentlig Skade for Moderen, burde hun dog for sine Børns Skyld give Afkald derpaa og søge at formaa sin Mand til at gøre ligesaa; thi vi ved jo ikke, om Barnet, naar det kommer ud i Verden, har Kraft til at holde Drikkelysten i Tømme; har det derimod aldrig smagt Spiritus i Hjemmet og har lært at afsky det som noget farligt, vil det maaske have større Modstandskraft, naar Fristelserne kommer.
Hvad her er sagt om Bajerskøl, gælder selvfølgelig i lige saa høj en Grad om Vin, Likører og Punsch, som anvendes ved enhver festlig Lejlighed.
Vi, som kæmpe for Frihed og Fremskridt, har her en Gerning at gøre med at løse os selv af de Lænker, Drikkeskikken har lagt os i; det er en Reform, som kan gennemføres uden Regeringens Hjælp, og som enhver kan arbejde for i sin egen Kreds. Og det vilde blive til stor Gavn for hele Samfundet, om der blev opdraget en Slægt sundere og ædruligere end den nulevende.
For dem, som ønske nærmere at gøre sig bekendt med Alkoholens Virkninger, vil jeg særlig anbefale Studentersamfundets sidste Pjese om "Bajerskøl og Brændevin", forfattet af Kontorchef Marcus Rubin og Dr. med. Blume. Pjesen koster kun 20 Øre og fortjener at læses i vide Kredse.
