« Tilbage til søgeresultaterne
Fredsbureauet.
Fredagen den 22. September afholdt Verdensfredsbureauet i Bern sin første Generalforsamling med Hr. Fredrik Bajer som Præsident. 17 Foreninger var repræsenterede og Dagsordenen bestod af 11 Punkter. Ved at gennemlæse Beretningen, som Pladsen desværre ikke tillader os at aftrykke, kan man ikke andet end beundre Bureauets Arbejde, og man maa indrømme, at det benytter enhver Lejlighed til at føre Krig imod Krigen; men denne Krig koster, lige som andre Krige, Penge, derfor maa enhver Fredsven støtte det med Gaver, saa at det kan være i Stand til at fortsætte og udvide sin Virksomhed, der sikkert vil blive til Velsignelse for Menneskene.