Endnu en Efterbemærkning til Hr. Vodders Foredrag
fra en Tilhørerinde, hvis Tid ikke har tilladt hende at fremsætte den før.
Jeg er enig med Frk. Trier i hendes vel begrundede Frygt for, at i denne „Fremtidens Skole” den unge Generation skal blive ganske fremmed for Begrebet „Pligt” - dette gode, sunde som værdige Begreb, som i sig har Staal, en Spænstighed og Kraft til at drive Livshjulet frem, naar strengt taget muligt „Lysten” er forgaaet!
Man kan, som bekendt, ikke altid gøre, hvad man har Lyst til, endmindre gøre kun det, man har Lyst til, og da vi Ældre, som har med de Unge at gøre, selv saa mangen Gang har sandet, at selv om ganske vist „Lysten” er et dejligt, inspirerende Begreb, hvormed man kan naa langt frem, saa - jeg vil ikke sige, man naar videre med Pligten - men, at den ene Hjælper maa være en tro Følgesvend for den anden - maa ikke staa hinanden fjernt eller fremmed, skal den ihærdige Fuldførelse naas!
Livsbetragtninger veksler hurtigt i vore Dage, og Kæmpeskridtene kan jo ogsaa gøres for lange (næsten som sprang man noget over), i Stedet for de støtte, faste Skridt, den maa tage sig, som agter at afsætte Spor for kommende Slægter, at ikke disse Efterkommere skal komme til at snuble!
Livsanskuelser skifter hurtigt i vore Dage
------da jeg var Barn, hed det altid: „Det, du har mindst Lyst til at gøre, det skal du; - naar du vil anse dig selv for et pligtopfyldende Menneske, just gøre! (man har vel ved at indprente disse strenge Ord nærmest tænkt paa Forsømmelser, som ligger den barnlige Natur nær)
Jeg anser begge Yderligheder for at være lige uheldige, og midt imellem disse finder vi Opdragere sikkert - som altid, den gyldne Middelvej liggende for os ret - lige og følgeværdig! ----
Det var blot denne, jeg vilde pege paa.
