"For Slag saa smaa tilsidst selv Egen falde maa."

Stundom kan man næsten tvivle om, at Kvindesagen er i Fremskridt her i Landet!

Men frem ad gaar det dog! Selv her ude paa Landet kan man spore Fremskridt. Hvori mærkes da dette? Deri, at man nu ikke saa meget som tidligere hører Spot og Haan om Sagen; ganske fri bliver man naturligvis ikke, men den værste Periode er dog sikkert overstaaet. For faa Aar tilbage mente man, at Kvindesagen, som i Bund og Grund var urimelig og ufornuftig, ja latterlig, bedst kunde enten ties eller haanes ihjel.

Saaledes er det imidlertid ikke gaaet Kvindesagen, tvert imod; den vokser sig Dag for Dag større og stærkere.

Man beskylder Kvindebladene for, at det er fra dem, de onde Tanker om Kvindens Ligeberettigelse udgaar, og at disse Tanker opirrer det kvindelige Gemyt.

At denne Paastand ikke passer, kan der fremføres mange Eksempler for. Her kun et enkelt: Paa en Rejse, som jeg forleden foretog, traf jeg en ung Pige, som bestyrede sin Faders Gaard. Af flere Grunde interesserede jeg mig for nævnte unge Pige. Hun fortalte mig om sin daglige Gerning og Virksomhed; jeg spurgte, om hun ikke blev overanstrængt af Arbejdet; men hun svarede, at hendes Arbejde ikke var strengere. ja maaske ikke saa strengt, som mangen Tjenestepiges. Paa mit Spørgsmaal angaaende hendes Mening om Kvindesagen ytrede hun, at den havde hun endnu ikke stort Kendskab til. „Det er ikke Kvindesagens Blade, der har ægget mig til det Arbejde,” sagde hun, „nej, fra Barn af har det været min Lyst at blive Jordbruger, at færdes i den frie og friske Natur og lære at behandle Jorden. Fader har givet mig Frihed til at følge denne Trang, og hvad Folk ellers siger derom, tager jeg ingen Notits af.” I øvrigt sagde en kyndig Landmand, at „hun var virkelig dygtig og forstod Sagerne.”

Det ligger i Tiden, og dens Aand fører det med sig, at Kvinderne bør have Frihed og Rettigheder, og at de bør udvikles til Selvstændighed.

Kvindebladene er ikke dem, der har fremkaldt Tankerne, men den levende Bevægelse i selve Folket for Kvindernes Ret til Arbejde, ligestillet med Manden, har fremkaldt Kvindebladene, som ikke kan undværes, om vi skal styrkes og holde ud; men vor Sag sejrer nok, om ogsaa det kun gaar langsomt fremad; thi „for Slag saa smaa tilsidst selv Egen falde maa.”