Landligt.
Efteraaret er en trang og haard Tid for Fattigfolk paa Landet. Især er det Børnenes værste Tid. - Vi har Love mod Børns Misbrug i Fabriker; men hvorledes man paa Landet bruger Børn, det ignorerer vor Lovgivning endnu.
Jeg vil blot gøre opmærksom paa to Forhold.
Først Kreaturvogtningen. Til denne anvendes baade Piger og Drenge under Konfirmationsalderen. Piger ønsker man særlig, da de i deres Fritid kan benyttes af Husmoderen. Er Kvægbesætningen ikke for stor, tager man altid Piger. I den Alder, hvor Pigebarnet skal modtage sin Udvikling - og bedst kan modtage den -, maa det fra Morgen til Aften være i Selskab med Kvæget, i daarligt Vejr, i utilstrækkelig Beklædning.
Se, det er at værne om vort Samfunds Fremtid.
Et andet Forhold.
Der dyrkes mange Kartofler paa Heden og i de mange magre Egne af Vestjylland, og denne Afgrøde bjærges fornemmelig ved Haandkraft Her maa alle Smaakaarsfolk med, baade store og smaa. Medens Manden gaar i Dagleje, maa Konen og alle Børnene, lige til 7-Aars Tøsen, opholde sig paa deres Kartoffelstykker, som de for Gaardmændene bjærger „paa Deling” d. v. s. for hver 8. Skp. I denne Tid og lige til Slutningen af Maaneden kravler de derude paa alle fire i de snavsede Marker, fra tidlig Morgen til sent Aften, tilsølede overalt. Moderen graver op, de smaa sanker sammen, roder og kramser med de blaafrosne Smaafingre. Et særdeles uhyggeligt Arbejde, værst, fordi man skal ligge vaad, snavset og frysende.
Et udviklende, opdragende Arbejde; tidssvarende?
Vestjylland, Oktbr. 93.
