Dampvaskeriet "Victoria" og Strygejomfruernes Forhold.

Redaktionen fik forleden en venlig Indbydelse fra „Victoria” til at se Lokaliteterne i det nyindrettede Dampvaskeri paa Fasanvej.

Vi greb med Glæde Lejligheden, ikke alene fordi vi glæder os over alle Fremskridt paa Industriens Omraade, men ogsaa fordi det er os af den største Interesse med egne Øjne at se, under hvilke Forhold Kvinder arbejder i sanitær Henseende.

Vi maa tilstaa, at vi blev behageligt overraskede ved den rene og gode Luft, der mødte os i disse Lokaler. Liggende frit ude paa en aaben Mark og forsynet med Nutidens bedste Maskiner og Ventilationsapparater, er det klart, at intet af vore Vaskerier, hvad Luften angaar, kan maale sig „Victoria”. Ejeren, Hr. Fris, og Forstanderinden, Frk. Holm, har selv i Berlin og England sat sig ind i den moderne Vaskekunst. Og naar Tøjet udgaar derfra, skinner det med en næsten ængstelig Hvidhed, der paatvang os det indiskrete Spørgsmaal: „De bruger da vel ikke Klor?” „Nej, naturligvis ikke,” forsikrede man. Vi gik en Omgang fra Værelset, hvor man mærker Tøjet, til Kontoret, hvorfra det udleveres, og vi kan ikke nægte, at vi tænkte: her er virkelig gode Arbejdsforhold, her staar man smukt og rent og arbejder, og da Frk. Holm i 11 Aar har været Forstanderinde i Lindevangshjemmet, hvor hun med stor Kærlighed har oplært de unge Piger, der bliver optagne der, saa vidste vi, at hun gerne vilde gøre det godt for sine Strygejomfruer og Vaskepiger. Det glædede os derfor virkeligt at se alle disse Fremskridt paa Vaskeriets Omraade, ikke blot fordi Folk faar deres Tøj bedre behandlet, men ogsaa fordi Lokalerne var luftigere og bedre end i noget andet Vaskeri, vi har set.

Som ivrig Kvindesagsven, som den, der har sat sit Arbejde ind paa at hæve Kvinderne i økonomisk og intellektuel Henseende, kunde vi naturligvis ikke tilbageholde Spørgsmaalet om Lønforholdene og Arbejdstiden paa saadanne Vaskerier, hvorom Frk. Holm med stor Beredvillighed gav os de ønskede Oplysninger. Men her kommer den mørke Side af Medaillen. Skønt vi efter vort Kendskab til Lønforholdene for Strygejomfruer saa, at „Victoria” lønnede sine Strygersker højere end noget andet Vaskeri, er dog den Løn, som en Strygerske kan naa til, nemlig fra l Kr. 20 Øre til 2 Kr., altfor lille. I en 10 Timers Arbejdsdag at tumle med de tunge, hede Jern, det er umenneskeligt, og det er fuldstændig berettiget, at der fra Strygerskernes Side er rejst en Bevægelse for at hæve deres Løn.

I vore Dage, da Arbejdsmaaden er saaledes, at faa kan indrette store Fabriker, og bestandigt et mindre Antal Mennesker kan faa egen Virksomhed, er det dobbelt nødvendigt, at Lønnen bliver saaledes, at Kvinderne kan leve deraf paa en menneskeværdig Maade, og at Arbejdstiden bliver saa kort, at Sundheden og det gode Humør kan bevares op i de gamle Dage under Arbejdet.

Ingen vil fortænke Strygeskerne i, at de organiserer sig og ved samlede Anstrængelser vil forbedre deres Kaar.

„Victoria” er et af de Vaskerier, der er gaaet i Spidsen baade i Lønforhold og i gode sanitære Forhold. De andre Strygerier vil sikkert følge, og Strygejomfruerne vil have Glæde af deres Sammenslutning.