« Tilbage til søgeresultaterne

Luftfornyelsen gennem Klæderne.

« Se emneord

(Sundhedsbladet.)


„Klædningsluften” kalder man det Luftlag, som ligger mellem Huden og Klæderne. Denne fornyes uafladeligt, idet den trækker sig gennem Tøjets Aabninger og blandes med Luften uden for, som igen ved Lemmernes Bevægelse pumpes ind gennem de større Aabninger, især for Arme og Ben. Jo hurtigere denne Luftfornyelse gaar for sig, des bedre maa Klæderne siges at ventilere. Dragtens baade Stof og Snit faar her sin Betydning.


Medens man før har maattet indskrænke sig til, efter Pettenkofer, ved Bestemmelsen af Luftfornyelsens Grad alene at maale Klædningsstoffets Igennemtrængelighed for Luft, har Hr. Schierbeck - efter „Archiv f. Hygiene” nu opnaaet at kunne bestemme ogsaa Luftfornyelsens Virkning gennem de større Aabninger, idet han maaler Klædningsluftens Kulsyremængde derved, at han gennem en Gummislange, nedstukken indenfor Halslinningen, tager Prøve af den fra de forskellige Partier af Kroppen.


Det har under disse Maalinger vist sig for ham, at naar den atmosfæriske Luft indeholder 0,04 pCt. Kulsyre, indeholder Klædningsluften ved en meget tynd og let Dragt 0,07 pCt. og ved en almindelig Sommerdragt 0,09 pCt.


Kulsyre viste sig her udelukkende at udskilles fra Huden. Mest af den var der paa Bryst og Underliv, hvor Luftfornyelsen gaar langsomt for sig. Jo flere Klædelag der toges paa, des mere steg Kulsyremængden, og altid fandtes den større ved Lærreds- end ved Uldskjorte.


Naar Kulsyremængden i Klædningsluften steg til 0, 08 pCt., begyndte Vedkommende at føle sig ilde, og værre blev det efter hvert som Kulsyremængden øgedes under flere Klædelag. Den ubehagelige Fornemmelse herunder var egentlig ikke Varmen, men mere en trykkende Følelse af Ubehagelighed, der øgedes til den højeste Grad, naar der uden paa Klæderne toges en Regnkappe. Ved et saadant Forsøg steg Kulsyremængden i Klædningsluften lige op til 0,16 pCt.


Det viste sig under Forsøgene, at det ikke egentlig var Varmen under disse Forhold med en tættere Dragt, som foraarsagede Stigningen i Kulsyremængden. Denne viste sig først ved den indtrædende Svedning.


Forsøgene viser os, hvor overordentlig vigtigt for Velbefindendet det er, at det Luftlag, som ligger mellem Klæderne og Huden, hyppigt fornyes d. v. s. bliver godt ventileret. Jo videre Dragten er, med passende Aabninger for Arme, Hals og Ben, desto sundere og behageligere er den i Almindelighed.



« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner