Meddelelser.
Kvindelig Læseforening. Paa Frøken Arnesen-Kalls 80aarige Fødselsdag hædrede Kvindelig Læseforenings Medlemmer den alderstegne Forfatterinde - Foreningens Æresmedlem - ved at overrække hende et smukt Portræt af hende selv, malet af Frk. Johanne Krebs. Portrættet, der overbragtes af Foreningens Bestyrelse og nogle af Medlemmerne, vil senere blive ophængt i Foreningens Lokale.
Kvindelig Fremskridtsforening. Mandag den 20. November Kl. 8½, Vestergade 9, holder Frøken Helene Berg Foredrag om „Forebyggende og opdragende Virksomhed blandt unge Piger”.
Frøknerne Berg og Petersen, som allerede er kendte fra deres Virksomhed i Kaalundsgade 4, hvor de unge Damer har deres Hjem og samler unge Piger fra fattige Hjem for at bevare dem fra letsindige Fornøjelser og oplære dem, vil sikkert paa Mandag blive hørt med den største Interesse.
Ikke-Medlemmer kan mod at betale 25 Øre deltage i Mødet.