Kvindelig Fremskridtsforening.
I Mandags indledede Frk. Helene Berg i Kvindelig Fremskridtsforening en Diskussion om forebyggende og opdragende Arbejde for unge Piger. Frøkenen mente, at det som oftest var de daarlige og fattige Forhold, hvorunder saa mange unge Piger levede, der fik dem til at falde, og at man ved at sørge for, at de Unge i Stedet for de usle Hjem og daarlige Fornøjelser fik hyggeligt Ophold sundere Fornøjelse og passende Beskæftigelse kunde højne deres Smag og deres Livssyn saa de ikke stod saa let for Fald.
Derpaa talte Frøkenen om sit Hjem i Kaalundsgade, som hun ved egen og private Folks Hjælp havde dannet for at hjælpe fattige, hjemløse Piger.
Hr. Lærer Knudsen var af samme Mening som Frk. Berg, men til et saadant Foretagende krævedes større Midler, end man ad privat Vej kunde skaffe, naar denne Sag skulde vokse sig stor, og det maatte derfor være Kommunens eller eventuelt Staten Pligt at træde til med Penge, naar det, som her, galdt at hjælpe Samfundet.
Hr. Holst imødegik Frk. Berg, idet han mente, at et saadant Foretagende, der var begyndt i det enkelte, ikke vilde bringe Resultater i Forhold til de Kræfter, der blev spildt paa det, man maatte hellere arbejde paa at faa Samfundet ordnet saaledes, at dette Foretagende med mindre Arbejde kunde naa større Resultater.
Fru Meyer var enig med Hr. Holst i dette, men man maatte imidlertid, indtil man kom saa vidt, være de unge Damer stor Tak skyldig, som paatog sig en saa stor og vanskelig Opgave, derved vistes, hvor haardt der lides i mange Hjem, og det blev altsaa en Illustration til Samfundsnøden.
