"Kundskab er Magt".
Det er snart en gammel Sandhed, disse Ord udtaler, for de er brugte saa tit. Men en Sandhed bliver ikke daarlig eller svag paa sine gamle Dage, den bliver aldrig trangbrystet, naar den ikke bliver misbrugt. En Del Læsere vil maaske ryste paa Hovedet og spørge: „Kan Sandheden misbruges?” Ja, det kan den let, og den bliver det tit, nemlig hver Gang den med Vilje bruges til at saare andre Mennesker med. Til at forklare dette nærmere kan jeg bruge den gamle Historie om Manden, der gik og bad om Husly, men intet kunde faa, fordi han altid talede Sandhed. Saa kom han omsider ind til en skæv Kone og en halt Mand, og da han fortalte dem, hvorfor ingen vilde huse ham, blev de glade; thi de elskede Sandheden og vilde gerne have et Sandhedsvidne i Huset. Men da Manden spurgte: „Du skjæve Kone og halte Mand, hvor mon jeg Tøjet hænge kan?” saa jagede de ham i Vrede ud af Døren. De blev saaret over den taktløse Maade, han brugte Sandheden paa.
Men de Sandheder, jeg her vil nævne, er baade uskyldige og overbevisende. Alle indrømmer, at „Kundskab er Magt”, og det gælder om at blive dygtig til sin Gerning. Derfor vil jeg gerne henvende mig til Ungdommen med denne Opfordring: Søg Kundskab! Brug de lange Vinteraftener i Oplysningens og ikke i Fordummelsens Tjeneste! Den godt anvendte Ungdomstid vil give gode Renter i Fremtiden.
Vi har gjort store Fremskridt paa dette Omraade. Ungdommen samles ikke nu saa meget som tidligere i forpestede, tobaksfyldte Krostuer om dampende Punscheboller eller ligger i „Kakkelovnskrogen”, rygende sin Pibe „i Ro og Mag”. Nu samles en stor Del af Ungdommen til Foredrag, Gymnastik, Aftenskoler o. s. v. Men der er meget tilbage at ønske, thi mange lader endnu „fem være lige” og bruger Tiden „paa bedste Beskub”. Det har vi ikke Raad til. Evnerne maa anderledes tages i Brug.
Først vil jeg anbefale Aftenskoler som et Sted, hvor de unge Mennesker kan hente mange Kundskaber, naar de ellers selv tager Undervisningen for Alvor. En Del kommer aldrig paa Højskoler, og de, som kommer et saadant Sted, vilde høste mere Udbytte deraf, hvis de kom der med bedre Forudsætninger, større Forkundskaber. Aftenskolen bliver derfor et nødvendigt Led i den danske Folkeundervisning. Og her kan alle unge, baade Karle og Piger, let komme med, da det er billigt og nær ved Hjemmet. Hvad er der til Hinder for, at Pigerne kan deltage i Aftenskolerne? De trænger lige saa stærkt til Oplysning som de unge Mænd. Om der skal være Fællesundervisning, eller Karle og Piger samles hver sine Aftener, det kan man selv afgøre paa de stedlige Egne. Hovedsagen er, at alle kommer med, Kvinderne ikke mindst.
Saa klages der over, at mange Steder kan Tjenestefolkene ikke faa fri eller Tilladelse til at gaa bort om Aftenen. Jeg ved det er rigtig. Men enhver Husbond og Madmoder vil vel nok de unges Vel. Og derfor tror jeg, at kun faa vil være hårdhjertede nok til at holde deres Folk borte fra Aftenskolen. I det mindste vil jeg sige: Det er Synd mod de unge Mennesker at holde dem borte fra noget godt. Det bliver heller ikke noget Tab, da en større Oplysning giver forøget Lyst til Arbejdet. Sløvhed svækker baade Lysten og Kraften. Tjenestepigerne trænger netop haardt til mere Frihed og større Oplysning.
Dernæst vil jeg gerne anbefale god og oplysende Læsning i Hjemmet. I vore Dage er der lettere Adgang dertil end nogensinde før. Der er Sognebogssamlinger, gode Blade og billige Bøger, som Ungdommen bør bruge langt mere end nu. Men først og fremmest dette: Giv aldrig Penge ud til de elendige „Markedsviser” eller de Blade, som kun indeholder haardoprejsende, „spændende” Røverromaner, der fylder vor Fantasi med urene, grusomme Billeder!
Lad disse Penge blive brugt til gode, oplysende Folkeskrifter som f. Eks. „Studentersamfundets Smaaskrifter” og „Bibliotek for de tusinde Hjem.” Ved flittigt at læse disse billige, men særdeles indholdsrige Bøger, kan vi erhverve os mange gode, nyttige og udviklende Kundskaber. Det er en stor Skam, at disse Bøger ikke faar større Udbredelse, end de allerede har, medens der ofres meget til daarlig Læsning og endnu uslere Billeder.
Nogle tror, at naar man skal lære noget, skal man have en Lærer ved Haanden til at give os Undervisning i det altsammen. Det er en Misforstaaelse. Undervisning er slet ikke til at foragte, men det er ved vort eget personlige, udholdende Arbejde, at vi tilegner os alle Kundskaber. De kan ikke købes som andre Varer. Naar vi inde i København læser: „Gak til Magnus Hansen og bliv vis”, saa maa vi huske, at vi kan købe Bøger, men Visdommen skal vi selv drage ud af dem.
Jeg vil gerne give et godt Raad i denne Sag. Der er nu for Tiden en vis Rastløshed over mange Mennesker, ikke mindst naar de læser. De vil læse alt, eller det mest mulige, og saa læser de flygtig i urolig Spænding. Dertil vil jeg sige, at det kommer mere an paa, hvordan vi læser, end hvor meget vi har læst. Mange har læst meget, men kun faaet faa Kundskaber deraf, andre har læst mindre, men høstet større Udbytte, fordi de læste grundig. Det er Læsning med Eftertanke, der betaler sig. Og jeg vil især sige til Ungdommen: Overvind den febrilske Hast, Lysten til at fare gennem en Bog med Jembanefart, men søg at drage den fulde Visdom ud af enhver god Bog, I træffer paa jer Vej, saa skal I en Gang med Glæde erfare, at „Kundskab er Magt”.
