En Henstilling.
Paa „Kvindevalgretsforeningen”s Møde den 9. ds. gjorde Fru Erna Juel-Hansen den Henstilling, om det ikke var bedst for Kvindesagen, naar Kvinderne intet særligt Organ havde. Hvad skulde Kvinderne med „et Blad for sig”? spurgte hun, „er ikke de Blade, der udkommer, for alle, baade Mænd og Kvinder?”
Ved disse Ord har Fru E. J.-H. løst min længe bundne Tanke, nemlig følgende:
Hvad skal Kvinderne med en særlig Kvindevalgretsforening? Kvindens Valgret har jo begge de ældre bestaaende Foreninger sat paa sit Program. Inden Kvindevalgretsforeningen stiftedes, havde begge de ældre Foreninger, „Dansk Kvindesamfund” og „Kvindelig Fremskridtsforening” vist, baade i Ord og Gerning, at de er rede til at støtte Virksomheden i og udenfor Rigsdagen for at skaffe Kvinden Valgret.
Naar jeg alligevel ikke tidligere har udtalt mig for Opløsningen af den særlige „Kvindevalgretsforening”, var det fordi jeg haabede, at en Forening, som særlig satte Valgretten paa sit Program, og i god Forstaaelse med de to ældre Foreninger virkede for det fælles Maal, - dog maaske snarere vilde gavne end skade Sagen.
Men, dersom mindre vel overvejede Udtalelser fra en af „Kvindevalgretsforeningen”s Ledere kan bringe Ufred og Splittelse ind imellem de hidtil samarbejdende Kvindesagsforeninger, da bør „Kvindevalgretsforeningen” jo før des heller forsvinde, og det i selve Kvindesagens Interesse.
