Kvindelig Læseforening.
Frk. Benedikte Arnesen Kall holdt den 4. Decbr. Foredrag i Kvindelig Læseforenings smukke og hyggelige Lokale for en ret talrig Forsamling.
Den gamle Forfatterinde bragte først Foreningen sin dybtfølte Tak for den Anerkendelse, hun havde været Genstand for i Anledning af sin 80aarige Fødselsdag den 13 Novbr.; - særlig takkede hun for den Hæder, Foreningen havde vist hende ved at ophænge hendes Portræt i sine Lokaler.
Hun gik derefter over til sit egentlige Foredrag om sin Søster, Digterinden Frk. Marie Arnesen. Klart og livligt skildrede hun denne zarte, blide Kvindeskikkelse, der trods sit spinkle og svage Legeme var til saa stor Trøst for saa mange ulykkelige, som hun besøgte i Asyler, Fattighuse, ja endog i Fængsler. - Kun to Gange gjorde hun sig bemærket af Offentligheden; - første Gang, da hun som tyveaarig Pige, opflammet af Fædrelandsbegejstring i Aaret 1845 skrev sit Brev fra „Valgerda” i Fædrelandet; det gjorde den Gang megen Opsigt, og det var inspireret af det, at J. L. Heiberg skrev sit Skuespil ”Valgerda”, opført 1847. - Anden Gang, hun gjorde sig bemærket, var i en senere Alder, da hun forbitret over Hustruens retsløse Stilling, paa et Kirkemøde i Roskilde fik sat igennem, at Vielsesritualets Ord om, at Hustruen skal være Manden „underdanig” blev forhandlede. Provts Palludan-Møller var hendes Talsmand. Der kom dog ikke noget videre ud af disse Forhandlinger trods ihærdige Anstrængelser fra hendes Side.
Hun var i det ydre en lille tavs Person, om hvem hendes egen Moder sagde med Maries Moder i „Alferne”: „Ja, kunde min Marie tale, saa skulde I bare høre!” - men hun er dog en af de Kvinder, som ved sin Energi og sin Arbejdsiver har gjort sit til at føre Kvindesagen et Skridt henimod Maalet.
