"Kvinden skal være sin Mand underdanig".

Der er ikke mange Lærdomme, der i saa høj Grad forvansker Moralen og forgifter Samfundet som Læren om, at Kvinden skal være Manden underdanig, idet den gør Kvinden til en Slave, Vanens og Autoritetstroens, medens den opretholder Manden som Enehersker og Despot. Vi forstaa Hedenskabets Moral og Samfundets Opfattelse i den Tid om Kvindens Stilling, vi forstaa, at saalænge den fysiske Styrke var Ret og ansaas for den højeste Lov, saalænge maa Manden, som faktisk er den stærkeste i legemlig Henseende, ogsaa vedblive at være hendes Herre. Vi forstaa ogsaa, at Jødedommen, staaende mellem Hedenskab og Kristendom, ifølge sit patriarkalske Samfundsliv nødvendigvis medfører Kvindens Underkuelse. Vi kan forstaa, at hele Middelalderen, ja til og med det 18de Aarhundrede, som tildels levede paa Smulerne af den jødiske og jødisk-kristelige Moral og Samfundslære i Kvindespørgsmaalet, at den maa fastholde disse Principer.

Men det er vanskeligere at forstaa, at Kristendommens Aand, som er fuldkommen Ligestillelse mellem Mand og Kvinde, uden Hensyn til Personen, Fornuftens og Erfaringens tydelige Bud endnu i Dag ikke begribes eller erkendes af Flertallet af de kristne, selv Frikirkelige Fritænkere o. a., betragte endnu Kvinderne paa samme Maade som Hedningerne eller Jøderne og de gammelkristelige Folk.

Og trods dette har alle civilliserede Folkeslag efter den franske Revolution, men vel især i de senere Aaringer (naar man undtager Forestillingen om Kvindens Skyldighed til at være Manden underdanig) arbejdet for at stille hende lige med Manden baade i det kirkelige, kommunale og politiske Liv, men hvilken Kamp maa der ikke føres for hver Fodsbred Land, der skal erobres og lægges til paa dette Omraade, hvorpaa hun hidtil har haft Ret til at røre sig.

Dersom man nu spørger: Hvori ligger da hovedsagelig Modstanden mod hendes Frigørelse og Lighed med Manden i Rettigheder? Da svares herpaa: I Lovene og Sæderne; men af hvem skabes Love og Sæder? Af den offenlige Mening, hvis fornemste Organ er Kirken, Skolen og Pressen.

Vi sætte Kirken som Nummer et, thi endnu er den Herskeren, ikke alene fra vore tusinde Prædikestole, men fra vore 10,000 Skoler, hvor vore Børn fra 6 til 14 - 15aars Alderen skal lære, at det er Guds og Religionens Bud at Kvinden skal være Manden underdanig. Med denne østerlandske Formel gaar Mand og Kvinde ud i Verden for at danne Familie og blive borgerlige Medlemmer af Samfundet. Familierne og Samfundet bliver derved i Almindelighed mer eller mindre asiatiske i Spørgsmaal om Kvindens Stilling, hvor megen evropæisk Kultur de end maatte være i Besiddelse af. Det er vanskeligt for Præstedømmet at numere denne Ulighed, da Kvinden ofte i det borgerlige Liv er Mandens Chef og han altsaa maa lyde hende, men Præsterne har altid haft deres Styrke i at sluge Kamelen og si Myggen, og Skolen, den maa følge Kirken, om end ofte med blødende Hjærte.

Sjælden vover Præsterne sig frem i disse kildne Spørgsmaal udenfor Kirken eller Skolen.

Men de norske Præster er modige, thi i "Luthersk Ugeskrift udtales rent ud: "Manden er, saalænge Ægteskabet varer, sin Hustrus Hoved og Herre, selv om han forspilder sin moralske Ret til at være det. Det ligger i Ægteskabets Natur, det er Mandens medfødte Ret i Ægteskabet", o. s. v. Disse Grundsætninger er saa meget farligere, som de fremkommer under Kirkens Beskyttelse og under Religionens Skin, som endnu her i Norden har saa stor Indflydelse paa Opdragelsen.

Den tredie ledende Magt er Pressen, den har ganske vist i den senere Tid begyndt at røre ved det stagnerede og forpestede "døde Hav", som er Kvindens Underdanighed, et og andet Tidsskrift har søgt at aabne Folkets Øjne for den store Betydning, det vil have for Samfundet, om Kvinden blev stillet lige med Manden, men de fleste Blade er dog endnu fjendtlige eller ligegyldige for denne Sag og kæmpe bevidst eller ubevidst, for den østerlandske Autoritetstro og Mandens Magt mod Frihed og Lighed; men Lighedskravet voxer ved sin egen Sandhed og dets Forkæmpere indenfor Pressen voxer i Antal, Indsigt og Styrke. Ligesom Rigsdagen og Regeringen begynder at føle det paatrængende i Spørgsmaalet.

Allerede for nogle Aar siden havde den amerikanske Kvindebevægelses fornemste Repræsentant, Mrs. Stantons Skarpsindighed og Erfaring fremlagt et Resultat, der endnu ikke er klart for de engelske Kvinder, som ellers er foran i Befrielseskampen i vor Verdensdel, nemlig, at det er det kristne Præsteskab, der er de værste Modstandere af Kvindens Rettigheder i det sociale og politiske Liv. Denne vigtige Udtalelse foranledigede den amerikanske kvindelige Valgretsforening til allevegne at danne Filialer og optræde mod Præsterne hvor de talte mod Ligestillelsen.

Med denne Proklamation er Signalet givet ogsaa for alle evropæiske Kvinder, da de har de samme Fjender enten de er protestantiske, katolske eller græske Præster.

De maa kæmpe mod disse Lærdomme og bevise, at ifølge Kristendommens Aand, der hævder sand Lighed, maa netop Kvinderne have Ret til fuld Ligestillelse med Manden, og at hvilket som helst Bud der er udgaaet fra Paulus eller nogen anden kun kan gælde Tid og Sted, det være jøder eller kristne. Den Præst, der ikke forstaar dette, viser, at han er lidet skikket til at undervise baade i Kirke og Skole.

Hovedsagen beror dog paa Kvinderne selv, den, som ikke vil og kan kæmpe for Friheden, er den ikke værd! I det økonomiske og i det sociale er den svenske Kvinde kommen vidt frem,*) hendes Virksomhed voxer daglig, og i meget har hun allerede Ligestillelse med Manden, men alle disse Fremskridt bliver af underordnet Betydning, saalænge hun ingen Ret har til at deltage i Stiftelsen af de Love, som hun skal lyde. Saalænge altsaa Kvinden lader sig nøje med økonomisk social Lighed, en Ligestilling, som hun dog ikke har opnaaet, uden at sætte al Kraft ind paa at faa de politiske Rettigheder, som giver hende Adgang til at være med i Ordningen af Samfundet, saalænge maa hun finde sig i at være det, som Jødedommen og den østerlandske Affattelse har gjort hende til, nemlig " Mandens underdanige."

Vil hun derimod for Alvor holde paa sin Ret som Menneske, ligestillet Manden, da maa hun berede sig til en haard Kamp, thi Despoter slipper aldrig Overtaget, uden de bliver tvungen dertil, men paa den anden Side: Hvad Kvinden vil, det vil Gud.

Der fordres derfor kun hertil en oplyst Vilje, en energisk Virksomhed, for at den største Samfundsreform i Verden skal kunne gennemføres. Paa hende beror i dobbelt Henseende Slægtens, Nationernes, Menneskelighedens Fremtid.

*) Efter Øresundsposten.