« Tilbage til søgeresultaterne

"Julehilsen".

« Se emneord

Der er et Par Gange tidligere her i Bladet omtalt Fru Sofie Hortens „Julehilsen”, der maaske allerede nu ligger paa Bordet i de fleste Hjem, hvor der findes Børn. Men de store Juletræer, som afholdes i Foreninger og Skoler, er endnu tilbage. Til disse vil vi særlig anbefale Bogen, hvis store Prisbillighed (25 Øre) og elegante Udseende gør den særligt skikket til denne Anvendelse.


Frk. Emilie Mundt har her tegnet „Lille Carla” i saa mange pudsige Stillinger baade i Smil og Graad, baade legende og sovende, at det maa være en hel Fryd for Børnevenner.


Fru Horten selv har skrevet et nydeligt lille Eventyr om en Prinsesse. Som de betydeligste Fortællinger maa dog nævnes Fru Elisabeths og Carl Ewalds. Thi endskøndt de er fortalte i Barnesproget, gemmer de begge en dybere Moral. I „Storken og Regnormen” af C. E. er det den nyttige, men kuede Arbejder, der skildres i Regnormen over for den brutale Herre, Storken, der kan æde Ormen, naar han vil. „Krig” af Fru Elisabeth er et glimrende Forsvar for Fredssagen, saa de Forældre, der ønsker deres Børn skal faa Hjerte for Fredstanken, har her en passende Bog at give dem i Hænde.


Vi erfarer, at „Julehilsen” allerede nu er udsolgt hos Udgiveren.



« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner