Agrarbevægelsen.
Hvorledes ser Landbokvinderne paa Agrarbevægelsen og hvorfor er ingen af disse Medlemmer af Agrarforeningen?
At Agrarforeningen foreløbigt ikke har tænkt paa at optage Kvinder som Medlemmer, maa nærmest bebrejdes Kvinderne selv. Da, saa vidt mig bekendt, ingen Kvinder har været til Stede ved de forskellige Agrarmøder Landet over, maatte Mændene ganske naturligt tænke, at de ingen Interesse havde for Sagen. Kvindernes Stilling i Landbruget er tilmed af underordnet, ikke af ledende Betydning, hvorfor de ogsaa lider af en beklagelig Mangel paa Selvagtelse og Myndighed paa Landbrugets Omraade. Hvad selve Agrarbevægelsen angaar, om den skal kunne naa over det „døde Hav” og bringe politiske og sociale Fremskridt med sig, beror efter min Mening paa, i hvilken Retning Ledelsen vil blive ført. Programmet er jo paa flere Punkter meget ubestemt affattet, og Foreningens Repræsentanter bestaar jo nærmest af Godsejere og Proprietærer. Det er mig ikke ganske klart, om Gaardejernes Interesser, som det i Øjebliket ser ud til, virkelig falder sammen med Godsejernes. Jeg er nærmest tilbøjelig til at tro, at deres saa vel som hele Middelstandens Interesser nærmest falder sammen med Arbejdernes. Det bliver kun meget faa af de nuværende Gaarmandsbørn, som kan vente at komme i Besiddelse af en Gaard og blive Arbejdsledere og Arbejdsgivere. De fleste af dem vil utvivlsomt kun blive Arbejdere, og den Fare vil der altsaa være for dem som for andre Arbejdere, at der muligvis ved Godsejernes Ledelse udvirkes, at der paa en eller anden Maade tilvejebringes netop saa megen Jord til hver af de dygtigste Landarbejdere, som kan lokke og binde Vedkommende til Stedet uden dog tilnærmelsesvis at kunne give tilstrækkeligt Udbytte til en om nok saa tarvelig Familjes Udkomme, saa hvad enten det lille Stykke Jord, Arbejderen kommer i Besiddelse af, bliver Fæste eller i heldigste Tilfælde Ejendom, vil han let fremfor den jordløse Arbejder bliver afhængig eller stavnsbunden til den nærmeste Gaard, hvor han nødvendigt maa tage Arbejde, naar han tilmed skal passe sin egen Huslod. Naar Godsejerne og de større Gaardejere kan naa at faa et tilstrækkeligt Antal smaa Huse i Nærheden af deres Gaarde, beboet med nogle af deres dygtigste Arbejdere, da vil de før den nærmeste Fremtid have naaet en stor Vinding og vil let kunne udnytte Arbejderne efter deres Forgodtbefindende. Maatte de mindre Bønder være paa deres Post overfor denne og lignende Farer, da vil de sikkert være stærke nok til at trænge Agrarbevægelsen frem i frisindet Retning til Gavn for Samfundets videre Udvikling.
Fyen, i December 1893.
