Fra vor Brevkasse.
Paa given Foranledning skal jeg tillade mig at oplyse, at jeg ikke har noget som helst at gøre med en Artikel i Kvindebladets Nr. 50 med Overskrift: „Fra vor Brevkasse” - med Underskrift „-berg, d. 19. Novbr. 1893. M. L.” Saafremt nævnte Artikel, efter en deri indeholdt Opfordring, er tilstillet Fru Juel-Hansen, tillader jeg mig ærbødigst at anmode om, at disse Linjer ogsaa sendes hende.
Marie Luplau.
Højtærede Fru Redaktør!
Det var en meget stærk og kras Efteraarsstorm, som rasede i København af Fru Erna Juel-Hansens Foredrag og Kvindevalgretssagen i Rigsdagen. Begge Dele har sat Sindene i stærk Bevægelse ogsaa her ovre paa Fyn, vi mærker det friske Pust, som Stormen fører med sig, ja det er ligefrem nærvestyrkende; det puster endnu og driver ligefrem med Kraft dette, hvad vil Du eller hvad kan Du. Der er vel nok nogle, der tager Parti for „Hvad vi kan”erne. Men vi er nu alligevel en meget stor Kreds herovre, som stadigt læser „Hvad vi vil” og beundrer Bladets Ihærdighed og føler dybt, hvad vi skylder Dem, højtærede Frue! for det store Arbejde, De har gjort og den Utrættelighed, hvormed De arbejder for denne Sag, Menneskehedens store Sag. Lad os tænke os dette Arbejde ugjort, som De i Deres Stilling som Redaktør har udfoldet! - Derfor beder vi Dem: Bliv ikke træt i Stormens og Stridens Dage, der er en stor Flok bagved, som klart ser, hvilken Betydning dette har haft og fremdeles har for Samfundet.
Men det er svært at gaa frem i en Alvorsdyst som denne, dog - „hvem Aanden kaarer, han vaabenklæder.”
Deres forbundne
K. N.
