Ved Aabningen af Verdenskongressen om Kvindelige Værker og Indstiftelser i Paris den 12te Juli 1889
om kvindelige Værker
og Indstiftelser i Paris den 12te Juli 1889.
Efter Velkomsttalerne svarede paa de fremmedes Vegne flere af disses Repræsentanter.
Ved denne Lejlighed sagde Fredrik Bajer:
"Mine Damer og Herrer!
Det franske Forretningsudvalg har bedt mig om at repræsentere Danmark paa denne Kongres. Jeg modtager gærne dette hæderlige Hværv. Men jeg er ikke den danske Regerings delegerede,*) fordi denne yderlig monarkiske Regering frygter for at lade sig repræsentere officielt, saa vel paa den synlige Udstilling tæt herved som paa "Ideernes Udstilling", det vil sige: paa Kongresserne. Ej heller vilde den vel i noget Tilfælde lade sig repræsentere af en Republikaner som jeg.
Men mange danske Kvinder og Venner af Kvindesagen, som er forenede i Samfund til fremme af kvindelige Værker og Indstiftelser, har bedt mig om, at jeg vilde repræsentere dem, mit Fædrelands Fremskridtskvinder og Mænd. Frk. Anna Bugge, som i det sidste Øjeblik er ankommet til Kongressen, har bedt mig, paa norsk Kvindesagsforenings Vegne, at forsikre, at ogsaa norske Kvinder ønsker Kongressens Arbejder Held og Lykke.
Jeg har faaet Tilladelse til at medbringe den Fane, som De ser der i Salens Baggrund. Den er et kvindeligt Værk. Den er en Gave fra nogle hundrede Kvinder paa Landet til en stedlig Kreds af Dansk Fredsforening. Da Kongressen har sat paa sit Program "Virksomhed for Freden", har jeg trot det muligt at anbringe denne Fane. Udstillernes Landsbys Navn, Stokkemarke, er indskrevet paa Fanen. Jeg takker Dem for den Plads, De har givet den.
Hvis De iøvrigt tillader mig at give denne Kongres ogsaa en Devise, vil jeg dertil vælge en stor, belgisk Retskyndigs Ord. Jeg sigter til Laurent, som uden Tvivl Frk. Popelin**) kender personlig (Frk. Popelin nikker bekræftende). Laurent siger, idet han taler om det fremtidige Forhold mellem Mand og Kvinde indbyrdes: "Naar Talen er om ligestillede., er det ikke den ene, som skal beskytte den anden, men den ene, som skal opdrage den anden". (Stærkt Bifald.) Idet jeg haaber, at Aanden i disse Ord maa give sig tilkende i alle Kongressens Arbejder, skal jeg tilslut kun sige: Leve Kønnenes Lighed!" (Fornyet, langvarigt Bifald).
Den 17de Juli forhandledes den borgerlige Lovgivning. Folketingsmand Fr. Bajer, der udtrykkelig var opfordret dertil af det forberedende Udvalg, gav en Oversigt over den danske Kvindes Retsstilling (Myndighedsalder, Rettigheder som Ægtefælle, som Handels- og Næringsdrivende m. m.) Derefter skulde Dr. Ellen Fries, svensk, eller Poul Svejstrup have meddelt en af Højesteretssagfører Høgsbro tilsendt Afhandling om den gifte Kvindes formueretlige Stilling. Fredrik Bajer, som vidste at den var kommen og meget ønskede den meddelt Kongressen, havde i sit Foredrag antydet, at der ved en netop tilsendt Afhandling vilde blive spredt mere Lys over et af de Punkter, han havde berørt. Efter at Hr. Fredrik Bajer havde sluttet sit Foredrag, fandt imidlertid Frk. E. Fries og Hr. Svejstrup, at Høgsbros Afhandling var unødvendig, og Frk. Ellen Fries, der allerede var indtegnet for at oplæse den, lod sig atter slette af Talernes Liste.
*) Andre Regeringer havde sendt delegerede til denne Kongres, hvortil den franske Regering havde taget Initiativet.
Overs. Anm.
**) Den belgiske Regerings delegerede, Frk. Popelin, har taget den juridiske Doktorgrad. Alligevel blev det hende forment at udøve Advokatpraxis. ligesom det hændte Frk. Nanna Berg i Danmark.
Overs. Anm.