« Tilbage til søgeresultaterne

Ekstraordinært Fællesmøde d. 2. maj 1887

« Se emneord

Overordentligt Fællesmøde d. 2den Maj 1887. Kl. 6.
Arbejderforeningens Sal.

Indkaldt med 5 Dages Varsel i Henhold til følgende Skrivelse (se Styrelsesmødet d. 25de Apr. 1887 – 4) )
Frk. E. Grundtvig bød på Styrelsens Vegne ”Velkommen” og foreslog Frk. Goldschmidt til Ordstyrer, Frk. Johanne Krebs til Protokolfører. – Vedtoges.
Frk. Goldschmidt takkede for Valget og gav paa Styrelsens Vegne Ordet til:
Overretssagfører Høgsbro, der udviklede de Grunde, der havde bevæget Styrelsen til at indkalde dette Møde med saa kort Varsel nemlig:
1) Hensyn til Beretningen om Fællesmødet d. 15de April, der ikke burde vente for længe og dog ikke udkomme før det var afgjort om man vilde forandre det da vedtagne, hvilket
og 2) Hensynet til Besparelse af Udgifter til Lokalet, og Kundgjørelser, samt til Medlemmernes Tid og Besvær, da det nu kunde falde sammen med et Foredragsmøde. Styrelsen erkjendte, at der her var Spørgsmaal om en Afvigelse fra Lovenes strenge Bud, og skjønt man derfor kunde lade Mødets Lovlighed fastslaa med simpel Stemmeflerhed, vilde Styrelsen dog kræve 2/3 Stemmers Flertal, ligesom til Lovforandringen.
Kandidat Frk. Nielsine Nielsen fandt ikke Mødet lovligt paa Grund af de manglende 3 Ugers Varsel. Tilstrækkelige Medlemmer kunde ikke være tilstede paa Grund af andre Forretninger og et andet Foreningsmøde (Stemmer: Kl. 8½). Spørgsmaalet var for vigtigt til at afgjøres af et Mindretal.
Herr Høgsbro fremhævede, at de to sidste Grunde ikke vedrørte Spørgsmaalet om Mødets Lovlighed, som han fastholdt kunde afgjøres efter § 6, 2. Stykke.
Frk. Testman fandt ogsaa Mødet uberettiget paa Grund af manglende Medlemmer.
Kandidat, Frk. N. Nielsen gjentog, at det ikke var lovligt.
Herr. Klein fandt, at da Meningen bibeholdes i den omhandlede Paragraf, kan et Mindretal gjerne forandre Ordlyden.
Herr. Bajer finder Mødet ulovligt, dersom blot en eneste gjør Indsigelse imod det. (jfr Lovenes § 10). Ingen lovlig Beslutning kan tages paa dette Møde. Her er intet Spørgsmaal at afgjøre, da alle ere enige om Ulovligheden.
Herr. Sveistrup fremhævede, at Mødet ikke var saa smaat besøgt. Her var ligesaa mange som de Stemmegivende d. 15de April c. 60. Mødet kan betragtes som lovligt, hvis det selv vedtager det.
Herr Høgsbro: ”Styrelsen har brugt Extraordinaire Midler til at bringe Medlemmer sammen”. Han berigtigede Herr. Bajers Fortolkning af § 6 og 10. Brevkort var sendt til saa mange som bo i Kbhvn. Han holdt paa, at Mødet selv afgjør sin Lovlighed. Spørgsmaal er noget andet end Tvivl.
Herr Bajer tvivler ikke om, at Styrelsen har handlet med Overbevisning om at have Ret i sin Fremgangsmaade. Mødet er ikke lovligt og kan ikke blive det.
Kandidat Lyngby udtalte på Forslagsstillernes Vegne, at Tiden alt nu er saa langt fremrykket, at der formentlig ikke vil kunne blive fornøden Tid til ordentlig Drøftelse af Sagens Realitet. Hans Indledningsforedrag vilde alene udkræve ½ Time. Han ønskede derfor Forhandlingen udsat til en anden Gang.
Herr. Høgsbro opfordrede derpaa paa Styrelsens Vegne Ordstyreren til at hæve Mødet.
Ordstyreren erklærede Mødet for hævet.