Vi unge.
Vi unge.
Der klages almindelig over, at Ungdommen kun har Lyst til at more sig og slet ikke gider deltage i det politiske Liv, og gaar man til politiske Foredrag, vil man ogsaa kunne se, at der er næsten ingen eller kun faa af de unge blandt Tilhørerne, men naar Foredraget er forbi, kommer de unge Mennesker i Skarevis for at danse. De ældre ser betænkelige ud og spørger, hvad Grunden er til denne Mangel paa Interesse hos de unge, men Ungdommen trænger til noget stærkt, noget gribende, og den politiske Tilstand for Tiden er inderlig triviel. Hvad er det egentlig der siges paa ethvert Møde? - Vi skal vente, men er der noget man ikke kan, naar man er ung, saa er det netop vente, den Uro, der er i en, maa give sig til kende paa en eller anden Maade.
Kan man ikke bruge sine Kræfter til andet, saa danser man, Hvem kan ogsaa med Billighed forlange, at et ungt Menneske skal sætte sig i en kvalm Sal og høre paa et timelangt, søvndyssende Foredrag?
Jeg er vis paa, at for hundrede Aar siden, da der kæmpedes for Menneskerettigheder i Frankrig, da var der næppe nogen, der havde Grund til at klage over Mangel paa Interesse hos den franske Ungdom, men der var ogsaa noget for den at tage fat paa.
Skal Ungdommen vindes, maa den tages med Storm, der maa komme Fart i det Hele. Har man længe snakket, saa kommer det Tidspunkt, da man trænger til Handling.
Vi kalder os ikke totale,
total er der ingen paa Jord,
vi vil ikke heller prale
med Dyder, os ingen tiltror.
Saadan som vi er vil vi møde,
men hvem skal føre os frem?
de gamle Stridsmænd er døde
og Resten kryber i Gem.
Der spørges, hvorfor vi sidder
som lænket paa Haand og Fod,
endskønt vi i Lænken slider
og Viljen til Frihed er god.
- Nej Viljen, Godtfolk, duer ikke,
naar kun deres Evne er Ord
og vrede, harmfulde Blikke
og Nævedundren i Bord.
Paa Møderne raabes der brøsig
paa Frihed, Moral og Ret;
Forsamlingen sidder saa døsig
og føler sig ør og træt,
saa spredes man rundt i Haven
og skyller med Iver og Flid
de store Ord ned i Maven,
bortsnakker et Par Timers Tid.
Saadan er den Næring de byder
vor unge og varme Tro,
mens ved deres fyldte Gryder
de bér om at være i Ro.
I siger, at vi skal vente;
"hvorfor," det spørger nu vi,
selv kan vi os Sejren hente,
saa gaar I for Umagen fri.
