Strygejomfruerne.

Det er fornøjeligt, om der en Gang imellem kan meldes en lille Sejr for Kvindernes Vedkommende. Der er virkelig opnaaet en Lønforhøjelse for Strygerskerne.

Som man vil erindre, havde nogle Strygejomfruer for nogle Maaneder siden indkaldt til et offenligt Møde i Rømersgade 22. Ved dette Møde havde de skildret det strenge Arbejde og den lange Arbejdstid. Man mente det derfor heldigt at oprette en Forening, som tillige kunde være en Syge- og Hjælpekasse, da Strygejomfruerne ofte blev syge eller fik svage Ben i en tidlig Alder. Hr. Borgerrepræsentant Jensen, som Strygerskerne havde indbudt som Taler, betonede derfor stærkt, at han fandt det langt bedre, at de kvindelige Arbejdere som de mandlige søgte at hæve deres Arbejdsløn saaledes, at de kunde leve nogenlunde godt, erholde saa kraftig Mad og i øvrigt leve et saa sundt Liv, at de ikke blev syge paa Grund af Overanstrengelse.

Det kvindelige Arbejderforbund, hvis Formaal det er at samle de kvindelige Arbejdere, som endnu ikke har organiseret sig, traadte nu hjælpende til for yderligere at støtte Strygejomfruernes Arbejde for en Lønforhøjelse.

Der afholdtes flere Møder, og der meldte sig en hel Del Strygejomfruer ind. Man nedsatte et Udvalg af Fagkvinder og udarbejdede en Priskurant, som blev omsendt til alle Strygeriejerne.

Naturligvis mødte man Modstand, og samtlige Strygeriejere opløftede et Ramaskrig over, at Strygerskerne, de Kvinder, der af alle kvindelige Arbejdere har den højeste Løn, kunde være utilfredse, og man raabte i Kor: Gaa til Syerskerne, der er Grund til Klage. Syerskerne, der kun tjener fra 5 til 8 Kr. ugenlig, de burde organisere sig, men Strygerskerne, der tjener fra 10 til 15 Kr. ugenlig, at de vilde tænke paa at forlange mere, det ansaa Arbejdsgiverne som en personlig Fornærmelse.

Imidlertid satte dog denne Modstand sig snart, da det er en Kendsgerning, at der ikke er flere dygtige Strygersker, end der er Arbejde til, ja undertiden endogsaa for faa til Arbejdet. Strygning er nemlig et saa vanskeligt Arbejde, at meget faa gaar Læretiden igennem, og selv om den gaas igennem, under hvilken de unge Piger ofte staar og besvimer ved at tumle de tunge, hede Jern med store Blegner i Hænderne, saa skal der dog derefter mange Aars Øvelse til, før en Kvinde kan træde ind blandt dem, der kaldes Strygejomfruer.

Vilde derfor de virkelige Fagjomfruer nedlægge Arbejdet, saa maatte selvfølgelig vore store Vaskerier lukke.

Anden Juledag holdt derfor Strygeriejerne et kollegialt Møde i Bocks Lokale i Linnésgade, hvor 20 af vore største Vaskerier med Hr. Heckscher, Østerfarimagsgade 16, i Spidsen som den ledende Aand, blev enige om at imødekomme Strygerskernes Fordringer og nærme sig den af Arbejderne fastsatte Priskurant. Skønt den Indrømmelse, der blev gjort, ikke var ganske som Strygejomfruerne ønskede, og Strygeriejerne forsikrede, at de ikke gjorde denne Indrømmelse, fordi Strygerskerne forlangte den, men at de selv længe havde tænkt derpaa, saa repræsenterer Lønforhøjelsen dog 1 Kr. mere om Ugen for de dygtige Strygersker, saa foreløbig vil rimeligvis disse sidste erklære sig tilfredse.

Kunde Syerskerne dog forstaa deres eget Vel saaledes, at de organiserede sig, saa vilde ogsaa de kunne naa Fremskridt, og nærme sig lidt hen imod samme Løn som en Strygejomfru.