George-Forening.
Den 2. Januar Aften og den 3. Januar Formiddag afholdtes et Privatmøde i Aarhus paa Højskolehjemmet af Henry Georges Meningsfæller, og der dannedes en Forening, som fik følgende foreløbige Ordning:
1. George-Foreningen er en Sammenslutning med det Formaal at virke for Forstaaelsen af det sociale Spørgsmaal ved Udbredelse af Kendskab til Henry Georges Grundtanker og Betydning.
2. Foreningen virker: I. ved Udbredelse af Smaaskrifter, II. ved Afholdelse af Møder, III. ved indbyrdes Støtte i den offenlige Forhandling paa Møder og i Pressen, og IV. eventuelt paa anden Maade.
3. I Foreningen optages som Medlem enhver, der vil virke for dette Formaal, og yder et aarligt Bidrag til Foreningen.
4. Styrelsen bestaar af 11 Medlemmer, 6 fra Øerne og 5 fra Jylland, og ud af dens Midte vælges et Forretningsudvalg paa 3 Medlemmer, l Medlem fra hver Landsdel.
Den 3. Januar Eftermiddag Kl. 2 afholdtes offenligt Møde, der var besøgt af omtrent 200 Mennesker.
Efter Afsyngelse af Sangen: „Jeg rutter med Haabets og Glædens Ord”, bød Bjerre, Proprietær, Højstrup, Forsamlingen velkommen paa Indbydernes Vegne og udtalte, at, naar dette Møde var kommet i Stand nu, var det, fordi der syntes at være en vaagnende Interesse for socialøkonomiske Spørgsmaal, hvad Socialismen og Agrarbevægelsen eksempelvis viste, og der var derfor ogsaa Haab om at kunne slaa til Lyd for Henry Georges Opfattelse af Aarsagen til den nuværende sociale Nødtilstand og Midlet til at komme ud af Uføret. - Buhl, Skoleforstander, Hadsten, overtog Hvervet som Ordstyrer og gav Ordet til Lange, Lærer ved Dalum Landbrugsskole.
Lange gjorde i korte, men klare Træk Rede for Henry Georges Grundtanker: Grundaarsagen til den sociale Nød trods Frihedsbevægelsen i Midten af Aarhundredet og trods alle Fremskridt er: at de, som arbejder, faar ikke Lov til at beholde det, som de fortjener. Ethvert Menneske har Ejendomsret til sit Arbejdes Udbytte. Ved Monopoler, først og fremmest ved Jordmonopolet, gøres der Indgriben i Menneskenes Ejendomsret.
Ved at gøre Menneskenes lige Ret til Jorden gældende, ophæves Grundaarsagen. Naar Enkeltmands Besiddelse af Jordrenten ikke længer sluger alle Fremskridts Fordele, er den virkelig fri Konkurrence mulig. Lange viste dernæst, hvorledes vi kan komme over til en saadan Tilstand:
1. ved den simple Grund, at, ser vi, noget er galt, saa falder det; 2. vi maa afskaffe alle de paa Arbejdet hvilende Skatter og ombytte disse med en Jordværdiskat.
Den næste Taler var Bjerre, som udviklede, hvorledes Prioritetsforholdene her i Danmark kunde ordnes og afvikles.
Forhandlingen, som derefter kom i Stand, kom væsenlig til at dreje sig om Sagens, praktiske Gennemførelse her i Landet.
Blandt Deltagerne i Forhandlingen kan særlig nævnes Nielsen, Højskoleforstander, Jandrup. Han viste paa en meget indtrængende Maade, hvorledes „Frihed, Lighed og Broderskab”, som Socialdemokratiet, har taget til Valgsprog, i dybeste Forstand kun kan naas ved at gaa den Vej, som Henry Georges har vist os. I Forhandlingen deltog desuden Johs. Madsen, Sømand, Odense; Bjerre; Fernando Linderberg, København; Egens, Skoleforstander, Dalbyneder.
Buhl sluttede Forhandlingen Kl. 5¼.
