En Berigtigelse.
Maa det være mig tilladt til Referatet om Nordisk Vennemøde i deres ærede Blad Nr. 13 at komme med nedenstaaende Berigtigelse:
Jeg udtalte ikke, at Arbejderne ikke havde Raad til at lade deres Døtre ofre en Læretid af 5 Aar paa deres Uddannelse, men jeg udtalte, at en herværende Guldvarefabrikant havde skrevet i et af vore Dagblade, at Arbejderne ikke havde Raad til at lade deres Døtre ofre en Læretid af 5 Aar paa deres Uddannelse. Jeg betonede her, da Arbejderne særlig var nævnt som dem, der intet Offer vilde bringe, at det sikkert beroede paa en Misforstaaelse naar man trode, at det var dem, som lagde Hindringer i Vejen for deres Døtres Uddannelse. Da ingen Forældre af Arbejdsstanden, hvis den unge Pige ønskede at blive Haandværkssvend, vilde sætte sig derimod, naar hun fik den samme Løn som han, nemlig fra 3 - 7 Kr., altsaa en Gennemsnitsløn af 5 Kr. ugenlig i Læreaarene, men med den Forpligtelse for Læremesteren, at oplære begge Køn sideordnet, og med det Ansvar, at hun, efter visse Læreaar, aflagde, i Lighed med Manden, Svendeprøver, saa hvis hun ønskede det, kunde rejse som Haandværkssvend for at uddanne sig videre, alt i Lighed med Manden. Jeg udtalte endvidere, at den Opgave, som var udgaaet fra Dansk Kvindesamfund, at dygtiggøre Kvinden som
Haandværker, fortjener Paaskønnelse, de manglede kun praktiske Oplysninger og Vink fra ældre kvindelige Haandværkere.