« Tilbage til søgeresultaterne

Kvinden og Kvindearbejdet i Finland.

« Se emneord

Ingen af vore evropæiske Kvindesagsvenner kan maale sig i Arbejdsdygtighed med de finske Kvinder. Et lille Eksempel: I Januar fatter Kvindesagsforbundet „Unionen” i Helsingfors den Beslutning at fremlægge en Brochure i Chikago ved Kvindesagskongressen. „Unionen” vælger 20 Kvinder, som sætter sig i Bevægelse for at indsamle Materiale, statistiske Oplysninger og Overblik over Kvindearbejdet. Alt efter som Oplysninger er samlede, afgives de til et mindre Redaktionsudvalg, og i Maj ligger Brochuren færdig ved Chikagos Kvindesagsmøde.


I dette lille Skrift, som dog tæller 80 Sider, findes Overblik over: Kvindens retslige Stilling, Kvindens Opdragelse i Folkeskolen og i de højere Skoler, Kvinden paa Literaturens og kunstens Omraade, Kvinden i Kommunens og Statens Tjeneste, Sædelighedsarbejdet, Tjenestepigen, Kvinden i Foreninger og Velgørenheden i Finland.


Bogen er særdeles praktisk affattet, saa man kan hurtigt overse og finde, hvad man vil, om Kvinden og Kvindearbejdet i Finland.


Den giver et tydeligt Begreb om Kvindesagsvennernes fremskredne Syn paa Kvindens Menneskeret, og fortæller os om, at de finske Kvinder rager ikke saa lidt op over Kvinderne i den øvrige Del af Evropa.



« til toppen

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner