« Tilbage til søgeresultaterne

Frk. Kristine Frederiksen,

« Se emneord

hvis Billede vi i Dag kan præsentere vore Læsere, kan allerede se tilbage paa et stort Arbejde i Kvindesagens Tjeneste. Frk. Kristine Frederiksen har siden 1887 været Formand i Dansk Kvindesamfund og virket som et utrætteligt Bestyrelsesmedlem, altid med en samlende Magt og en særlig Evne til at bringe nye Spørgsmaal frem. Frøken Frederiksen har ved Foredrag og ved Artikler i „Kvinden og Samfundet” stadig været en ivrig Talsmand og Skribent dog især paa Pædagogikens Omraade.


Frøken Frederiksen har været Lærerinde, i 14 Aar ved Frederiksberg Kommuneskole og har der ved sin skarpe Opfattelsesevne høstet saa rige Erfaringer, at hun har kunnet gøre disse frugtbringende i vide Kredse; særlig har hun arbejdet for, at de begavede Pigebørn fra Kommuneskolen kunde faa Lov til at læse videre, lige som hun holder stærkt paa, at Pigebørn ikke kastes ud at tjene i 14 Aars Alderen.


At Frøken Frederiksen staar højt over almindelige Lærere i pædagogisk Forstaaelse, viste sig ogsaa for en Del Aar siden, da Universitetet i København havde udsat Guldmedaljen for en


filosofisk-pædagogisk Afhandling. Man fortæller i det mindste, at da de høje Professordommere kom til Kristine Frederiksens Afhandling, der naturligvis lige som de andres var uden Navn, sagde de: „Her har vi nok Manden, der har besvaret vor Opgave.” - Hvad de sagde, da de saa, det var en Kvinde, fortæller Historien intet om - men Frøken Frederiksen fik imidlertid Universitetets Guldmedalje. I „Vor Ungdom” og andre Tidsskrifter findes desuden flere Artikler og Afhandlinger af hende om Børn og Skoleundervisning.


Mest værdifuld er dog sikkert hendes udmærkede Bog „Anskuelsesundervisning”, som hun kalder Haandbog for Lærere. Forfatterinden kunde have løjet til: og for Mødre; thi den giver saa mange pædagogiske Vink over for Børn, som er lige saa nødvendige for Mødrene som for Lærerne. Desuden gælder det jo for enhver Moder allerede paa et meget tidligt Standpunkt at oplade Barnets Øje og Sind for Modtageligheden af Undervisning og gennem Billeder i Sjælen at bringe Reflektionsevnen i Virksomhed. Dertil er K. Frederiksens Bog en udmærket Vejledning, thi vel skelner Forfatteren stærkt mellem Hjemmet og Skolen, idet hun siger: „Hjemmet er det Sted, hvor Barnet i forholdsvis Ro og Mag kan danne sig sit eget brogede Verdensbillede, i forholdsvis Frihed kan lade Indtrykkene stryge gennem Sindet, skydende fra sig, hvad det ikke kan magte.


Skolen derimod det metodiske Arbejde. Her imellem mener Forfatteren skal Anskuelsesundervisningen træde til, udfyldende den Kløft, der er mellem Hjemmet og Skolen.


For at Barnet skal lære at iagttage, maa Sansningen indgaa et Forbund med Tænkningen. Læreren maa være hjemme i det Grænseland, der ligger imellem den Bevidste Refleksion Og den umiddelbare Sansefornemmelse.


Forskel og Ligheder maa optages i Bevidstheden gennem Tanken eller Anskuelsen. Det er især den sidste Vej, igennem hvilken Børn maa ledes. Men den logiske Tænkning skal dannes ved tydelige Forestillinger og ikke ved tomme Taleøvelser. . .


Hertil vil Forfatteren bruge Tavlen og Kridtet, men dog er der Midler til Anskueliggørelse, som er mere levende end Tegning, siger hun, og det er Sandet og Leret. Nyere Pædagoger foretrækker dette til den første Vejledning. Man kan af Leret danne Dyr og lade Børnene gøre det efter, og ved at bruge Kridtet paa Væggetavlen anspore Børnene til at gøre det paa deres egne Tavler. I Stedet for at lade Børn lære udenad efter en Tabel, at Timen har 60 Minuter, derimod lade dem tælle til 60. Man bør ikke lade dem opremse Aarstiderne, men lade dem gennemleve disse ved at lade dem kende Aarstidens Frugter, Planter og Dyr.


Bogen indeholder Stof til Samtaler og Tegninger, som kan anvendes til Anskuelsesundervisningen. Disse begynder med de mest kendte som f. Eks. Katten og Uglen, og fortsætter med Blade, Frugter, Fisk, Værktøj, Landbrugsgenstande, Høstfolk, Glaspuster, Skibe og gamle Vaaben. Desuden findes der bag i Bogen sorte Blade, paa hvilke der findes Kridttegninger.


Enhver Moder, der har mindre Børn, som hun ofte føler, kan være vanskelige at beskæftige bør eje Bogen, den vil være en god Vejledning ogsaa for hende.


Vi har ikke kunnet undlade ved at omtale Kristine Frederiksen her i Kvindebladet, tillige at drage vore Læserinders Opmærksomhed hen paa dette værdifulde Arbejde, som har gjort Forfatteren vel kendt i Skolekredsene.


Det er dog ikke blot i Damnark, at Kristine Frederiksen er skattet. I Amerika, hvor hun har opholdt sig først et Aar for at studere Skolesagen og nu sidst i Sommer ved Chikagoudstillingen, har hun vundet mange Venner, og man valgte hende til det Tillidshverv at være Dommer over de danske Arbejder ved Chikagoudstillingen. Alene for sin Part fik hun til Bedømmelse alt skriftligt Arbejde, Stil, Landkort og andre Tegninger for Kommuneskolerne i Staterne Arcansas, Jova, og Wisconsin, en Del af det tilsvarende Arbejde fra Massachusetta, Rhode Island og New York; 6 amerikanske og omtrent et Dusin tyske Lærer og Lærerindeskoler, 2 tekniske Skoler og et amerikansk Universitet. Blot dette giver en Forestilling om det store Arbejde, Frøken Frederiksen kan overkomme.


At netop Frøken Kristine Frederiksen maa være selvskreven til at staa i Forretningsudvalget ved den paatænkte Kvindeudstilling i København, falder af sig selv, Hvem har som hun Kendskab og Dygtighed til at være med til at sætte en Udstilling i Scene? hun, som med egne Øjne har overværet Udstillingen i Chikago og lært at kende de amerikanske Kvinders Maade at arbejde paa.


Foruden sin daglige Gerning i Skolen har Frøken Frederiksen siddet i mange Udvalg og flere foreninger; var 5 Aar Formand i Kvindelig Læseforening, har arbejdet for Reformdragt, Fagskole for Syersker og meget andet.